Artikel top billede

Google køber webdomæne for 166 millioner kroner

Kampen for at sikre sig de bedste toplevel-domæner er gået ind. Google lægger rekord-sum for særligt domæne.

Efter den internationale domæne-organisation Icann (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) har sat nye toplevel-domæner til salg, har Google slået til med den store pengepose.

Online-giganten har i en auktion via sit datterselskab Charleston Road Registry med et bud på godt 166 millioner kroner vundet retten til at benytte toplevel-domænet .app.

Det skriver BBC.

Har søgt flere domæner

I ansøgningen til ICANN skriver Charleston Road Registry, at selskabet ikke overraskende vil benytte toplevel-domænet til at lade applikationsudviklere udbyde domæner relateret til applikationer.

"Specialiseringen gør det klart over for internetbrugere, at dette er det autoritative og udvalgte sted, hvor de kan finde applikationer og informationer omkring udviklere via forskellige og strømlinede webadresser," lyder det i ansøgningen.

Udover .app-ansøgningen, der blev sendt af sted til ICANN i sommeren 2012, har Google også søgt om toplevel-domæner som .google, .docs, .youtube og .lol.

Millioner på domæner

Google er langt fra det eneste selskab, der har været ude og gafle toplevel-domæner i millionklassen.

Også det multinationale farikant af medicinaludstyr, medicin og husholdningsprodukter Johnson & Johnson har købt toplevel-domænet .baby for den nette sum af 20 millioner kroner.

Teknologifirmaet Dot Tech har købt .tech-endelsen for 45 millioner kroner, mens internetselskabet Amazon har scoret .buy og .book for henholdsvis 30 millioner kroner og op mod 60 millioner kroner.

Også det danske webhosting-selskab One.com har købt godt ind af toplevel-domænerne for millioner af kroner, som du kan læse mere om her: Dansk webhosting-firma scorer rasende dyrt toplevel-domæne

Læs også:
Nu skal der handles Sex - vil du byde ind?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere