Artikel top billede

Som tak for Superfish-crapware: Mægtige Lenovos website hacket - mut teenager overtager sitet

Teenagere straffer mægtige Lenovo for at have installeret crapwaren Superfish på selskabets pc'er.

Mægtige Lenovos website er blevet hacket i kølvandet på adwaren Superfish, som Lenovo i sidste uge fik på puklen for at have installeret på selskabets computere.

Besøgende på Lenovo.com blev onsdag mødt af en video af en mut teenager, der sidder på sit værelse, mens nummeret 'Breaking Free' fra Disney-filmen High School Musical spiller i baggrunden.

I kildekoden til websiden har hackerne tilføjet som hilsen: "The new and improved rebranded Lenovo website featuring Ryan King and Rory Andrew Godfrey."

Ryan King og Rory Andrew Godfrey er tidligere blevet sat i forbindelse med hacker-gruppen Lizard Squad.

Hacker-gruppen bryster sig i dens Twitter-feed da også over Lenovo-hacket.

"Nu har vi ordnet Google Vietnam og Lenovo. Hvad skal vi nu?," skriver hackerne blandt andet.

Lenovo har været i vælten i mere end en uge, efter det kom frem, at selskabet havde installeret det malware-lignende Superfish-program på dets computere.

Det kan du læse mere om her: Vrede brugere trækker Lenovo i retten for at have installeret spion-software

Crapwaren har allerede udløst sagsanlæg og massiv kritik, der har været så voldsom, at Lenovo efter nogle dage følte sig kaldet til at oplyse brugerne om, hvordan de selv kan fjerne Superfish-crapwaren.

Det kan du læse mere om her: Lenovo efter hård kritik: Sådan kan du fjerne vores malware på din pc

Lenovo.com er igen oppe at køre som normalt site.

Læs også:

Lenovo-crapware gør din computer sårbar: Sådan fjerner du programmet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere