Artikel top billede

Danske printkunder i klemme efter forhandlerkonkurs

Efter en langtrukken dødskamp er print-forhandleren Kobuz erklæret konkurs. En lang række kunder står nu tilbage med driftsaftaler, som ikke bliver opfyldt, og selskabets bank risikerer milliontab.

Op mod 80 kundevirksomheder er kommet i klemme, efter at printforhandleren Kobuz i midten af januar gik konkurs.

Siden juli sidste år har Kobuz, som tidligere arbejdede under navnet i2i Print. været sat til salg, og selvom flere interesserede købere har været i forhandlinger om at overtage større eller mindre dele af forretningen, er det ikke lykkedes at finde en løsning.

Kurator i konkursboet efter Kobuz, advokat Jørgen Hauschildt fra advokatfirmaet Bech-Bruun, bekræfter over for Computerworld, at flere selskaber over det seneste halve til hele år har vist interesse for at købe dele af Kobuz' forretning.

Et af de firmaer, som undervejs har undersøgt muligheden for at overtage dele af Kobuz' aktiviteterer er XP Digital.

"Jeg kan bekræfte, at vi har været interesseret i selskabets aktiviteter og har haft møde med kurator, men det endte med, at vi takkede pænt nej," siger direktør i XP Digital, Jesper Stahl.

Salgsforsøgene er dog løbet ud i sandet. Det skyldes ifølge kilder både blandt kunder og i printbranchen, de nærmest kaotiske forhold, som hersker ude hos Kobuz' kunder, som det seneste halve til hele år har haft store problemer med at få serviceret deres printere med blandt andet toner og blæk.

"Vi har kigget på de her kundeforhold, men det har ikke været noget kønt syn. Hovedparten af kunderne har i op mod et år ikke fået den service, de har betalt for," fortæller en forhandler, som ikke ønsker sit navn frem.

Den samme forhandler anslår, at op mod 80 kunder, hvoraf nogle er meget store kunder, efter konkursen i januar nu står tilbage med printløsninger, som de ikke kan få serviceret.

Copydata tager over

Det er dog lykkedes konkursboets kurator at sælge Kobuz' kundekartotek og en række serviceaftaler til firmaet Copydata, som ifølge Computerworlds oplysninger nu er i gang med at kontakte de tidligere Kobuz-kunder.

Det er ikke lykkedes Computerworld at komme i kontakt med Copydata for en kommentar.

Problemerne i Kobuz er ikke af ny dato. Den 15. juli i fjor gik forhandleren konkurs for første gang. Selskabets aktiviteter fortsatte dog i et nystiftet selskab med navnet Kobuz 2014 Aps, som altså nu også har opgivet ævred.

Ifølge Computerworlds oplysninger har Jyske Bank tilgodehavender på seks millioner kroner i Kobuz. Det bekræfter kurator Jørgen Hauschildt, som dog ikke ønsker at kommentere, om andre kreditorer har rejst krav mod konkursboet.

Det har ikke været muligt for Computerworld at indhente en kommentar fra den nu forhenværende Kobuz-direktør, Jonas Helweg.

Læs også:

Leasingkunder i klemme efter Winkelhorn-konkurs

Printbranchen er ved at save benene af sig selv




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis