Elselskaber i flæsket på telebranchen

En række elselskaber er klar til at gå i luften med både mobiltelefoni, bredbånd og fastnettelefoni. Det vil et nyt selskab inden for telebranchen, Powerline, sikre. Selskabet sælger blandt andet teknologi til at udnytte elledninger til datakommunikationen.

Elselskaberne får nu endnu flere steder at vende sig mod, når de tager kampen op mod landets teleselskaber.

Ringsted-firmaet Powerline Communication samarbejder med omkring 10 elselskaber. Gennem Ringsted-selskabet kan elselskaberne tilbyde deres kunder både bredbånd, fastnettelefoni og mobiltelefoni.

De første, mellem dem Sydfyns Elforsyning i Svendborg, går i luften i løbet af foråret.

Powerline Communication har lejet sig ind på de fibre, som Taastrup-virksomheden Globalconnect har lagt i hele Danmark. Sammen med Orange kan direktør og stifter Rolf Dejløw desuden tilbyde fastnettelefoni, sendt som IP-data, og mobiltelefoni.

Data over elledninger

Powerline Communication har taget navn efter en teknologi til at sende data over elledninger. Selskabet sælger og installerer udstyr fra den schweiziske leverandør Ascom og står blandt andet bag et omtalt forsøg hos Energi Randers.

Rolf Dejløw er også med som leverandør af internettrafik til et af de største bolignetværk herhjemme, bynettet i Århus. Det er hovedårsagen til, at han anslår, at Powerline i dag leverer internet til omkring 22.500 danske kunder.

I det hele taget er det trafikken, som Rolf Dejløw forventer at leve af. Derfor er salget af udstyr til at sende data over elkabler blot en måde, som han skaber sin trafik på. Den trafik er der kun ét sted at tage - fra teleselskaberne.

- Elselskaberne er det eneste alternativ til TDC, og de er i gang med en udbygning af deres fibernetværk til brug for deres elforretning. Det bygger de videre på, så de kan fungere som lokale teleselskaber, siger Rolf Dejløw.

Han konstaterer, at de fleste af hans konkurrenter gik konkurs for et par år siden. Det var internationale tele- og fiberoperatører som KPNQwest, Teleglobe og Ebone. De overlod scenen til nye spillere.

Vil også levere til fiber-net

Mange elselskaber vælger at lægge fiberkabler helt ud til de enkelte husstande for at kunne levere superhurtige bredbåndsforbindelser sammen med tv-kanaler og telefoni. De har ikke brug for Powerlines udstyr til at sende data over elnettet. Alligevel vil Rolf Dejløw meget gerne have dem som kunder.

- Vi kommer med servere og software, som kan styre det hele for dem, siger han.

Det virker som en stor mundfuld for et selskab i Ringsted, der i sidste regnskabsår havde en bruttofortjeneste på en lille halv million kroner og en negativ egenkapital på små 200.000 kroner. Ifølge Rolf Dejløw kan det kun lade sig gøre, fordi Powerline Communication har fået gode aftaler med samarbejdspartnere, mellem dem Orange og leverandørerne af den internationale internettrafik.

Konkurrent byder velkommen

En af Powerline Communications konkurrenter bliver Dansk Bredbånd, som har indgået aftale om at levere teleydelser til kunderne hos en række elselskaber, der lægger fiber ud til deres kunder. Direktør Kim Sonne byder den nye konkurrent velkommen.

- Jo flere, der kan være med til at påvirke markedet, jo bedre, siger han.

Omvendt mener Kim Sonne, at teknologien med at sende data over elnettet mangler perspektiv.

- De investeringer, der skal til at rulle det ud, er for store, når man tænker på, at teknologien er underlegen i forhold til ADSL, vurderer han.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere