Artikel top billede

Vild stilling på spil: PET søger ny cyber-sherif - og der skal bruges flere it-folk

PET søger en ny chef til sit Cyber Center og afslører samtidig, at en større oprustning på it-området er i gang.

"Det handler om nationens sikkerhed."

Sådan indledes et nyt, opsigtsvækkende jobopslag fra Politiets Efterretningstjeneste, PET, der søger en "chef for Cyber Center."

"Har du erfaring med forandringsledelse, strategiudvikling og ikke mindst - eksekvering på cyberområdet, har du nu en helt enestående mulighed for at stå i spidsen for et afgørende udviklingsområde i PET," står der i jobopslaget. 

"Vores kapacitet og kapabilitet på cyberområdet bliver stadig mere afgørende for vores grundlæggende mission: At identificere, forebygge og imødegå trusler mod landets sikkerhed," forklarer PET.

Det går jobbet ud på

Det fremgår af jobopslaget, at den nye chef for Cyber Center får som sin første store opgave at opgradere strategien på området og udvikle handlingsplaner.

Den nye cyber-sherif skal andre ord være klar til at tage fat allerede fra dag ét:

"Du får i løbet af 2015 og 2016 muligheder for at hente nye medarbejdere ind i funktionen og tillige styrke hele teknologisiden."

"Du bliver en central aktør i opbygningen af en ny afdeling, der får en central rolle i et PET under forandring."

Samtidig forklarer PET, at den nye chef ikke bare skal vide en masse om cyber-trusler og om at lægge strtegier - men også skal kunne samarbejde på tværs af PET's afdelinger.

"Cybercenteret er ikke en stand-alone funktion i PET, og et væsentligt område bliver at udvikle tættere relationer til nationale og internationale aktører samt sikre effektiv integration i PET's øvrige arbejdsområder."

PET opsummerer arbejdsopgaverne, så håbefulde kandidater hurtigt kan krydse af, om det er noget, de har mod på. Opgaverne er:

- Review og konsolidering af PETs cyberstrategi
- Udvikling af handlingsplaner og milepæle i overensstemmelse med strategi
- Udvikling og implementering af teknologi-investeringsplan
- Rekruttering af specialister på cyber/IT/sikkerhedsområdet
- Udvikling af internationale og nationale samarbejdsrelationer på cyberområdet
- Integration af PET's cyberfunktion i husets øvrige funktioner

"Dine væsentligste arbejdsredskaber er en solid teknologiforståelse kombineret med strategisk indsigt og udsyn, og din ledelsesstil er karakteriseret ved dialog og involvering".

Oprustning i gang på flere fronter

Det er i øvrigt ikke kun PET, der er i gang med at opruste på cyber-området. 

Så sent som i sidste uge bragte Computerworld i øvrigt et interview med chefen for Nationalt Cyber Crime Center (NC3), der også får en overhaling af de helt store.

"Vi skal gøre Danmark til førende i Europa - eller i verden for den sags skyld - i forhold til at hindre og opklare it-kriminalitet," lød budskabet fra Kim Aarenstrup, der blev udnævnt som centerchef NC3 ved etableringen.

Læs også:

Politichef lover: Danmark får cyberpoliti i verdensklasse

Danmark udsat for hundredvis af alvorlige hackerangreb




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer