Artikel top billede

Push-beskederne vælter frem på skærmen: Har det taget overhånd?

ComputerViews: Det bliver mere og mere populært, at apps skal sende push-beskeder til brugerne. Men hjælper det rent faktisk brugerne, eller er det blevet for meget af det gode?

ComputerViews: Push-notifikationer ser ud til at være den nye darling blandt app-udviklere og -producenter.

Fra DR og DMI til Twitter, Facebook og LinkedIN - push, push, push, lyder mantraet.

Mens det måske på skitse-papiret giver rigtig god mening, at den app, man er ved at udvikle, skal advare og informere brugeren via push-beskeder direkte på startskærmen, så kan det hurtigt ende som et irritationsmoment for brugeren.

Det skyldes ikke bare, at der naturligvis er forskellige opfattelser af, hvad der er så vigtigt, at det retfærdiggør en push-notifikation - men også at den enkelte app jo blot er én af mange, der sender beskeder til brugeren.

Hermed ikke sagt at push-notifikationer som koncept ikke er fornuftigt, for det er langt hen ad vejen smart, at man på den måde bliver opdateret om vigtige begivenheder, uden at man skal klikke ind på selve app'en for at undersøge, om der er sket noget nyt.

Så mange vælger push til og fra

Analysefirmaet Forrester har spurgt 598 amerikanske smartphone-brugere på over 18 år, om de vælger at modtage push-notifikationer fra de apps, de downloader?

Hertil svarer kun 21 procent "ja, fra næsten alle".

62 procent siger "ja, fra nogle få udvalgte", mens 17 procent kort og godt siger "nej".

Som Forrester også fremhæver, er der skam gode eksempler på push-glade apps, hvor beskederne giver god mening:

"For nogle typer af apps kan push-notifikationer øge kundernes opmærksomhed i de omgivelser, de befinder sig i, og fjerne behovet for at åbne app'en og hente den relevante information."

Samtidig advarer Forrester dog også udviklerne, for undersøgelsen viser også, "at apps ikke har råd til at sende tankeløse advarsler med høj frekvens til dem, der har tilladt, at de kan forstyrre deres dagligdag."

Kan man ikke pushe med måde?

En del af forklaringen på det øgede fokus på push-notifikationer er formentlig også, at flere undersøgelser har vist, at smartphone-brugerne måske nok downloader masser af apps - men at de sjældent bruger mere end en god håndfuld af dem, når det kommer til stykket.

I en online-afstemning sidste år her på Computerworld bad vi læserne fortælle, hvor mange forskellige apps, de brugte på deres smartphone.

Af de 367 læsere, der stemte, svarede 51 procent, at de brugte 1-10 apps, mens 31 procent brugte 11-20 apps.

Kun 12 procent brugte mere end 20 forskellige apps om måneden.

Derfor giver det - set fra app-producentens side - god mening at forsøge at minde brugeren om app'ens eksistens på smartphonen ved at sende push-notifikationer om, at der lige nu sker noget "meget vigtigt."

Problemet opstår, når der går inflation i det med, hvad der er vigtigt. Hvilket i øvrtigt er det samme problemstilling, der gør sig gældende med mediernes "BREAKING NEWS."

Det naturligvis muligt at slå push-notifikationerne fra på sin smartphone eller tablet, og typisk præsenteres man også for en besked som "Denne app vil gerne sende dig push-notifikationer - vil du give tilladelse til det?", når den installeres.

Men så igen; notifikationerne kan jo rent faktisk give god mening og hjælpe brugeren i hverdagen.

Hvis de altså bare bliver sendt afsted med måde.

Læs også:

Der er millioner af apps - men hvor mange bruger vi reelt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere