Artikel top billede

(Foto: Kim Stensdal)

IBM Danmark får ny direktør - Lars Mikkelgaard-Jensen fratræder

IBM Danmarks administrerende direktør, Lars Mikkelgaard-Jensen, fratræder.

IBM Danmark får ny topchef. Selskabets administrerende direktør gennem 11 år, Lars Mikkelgaard-Jensen, fratræder stillingen.

Ind kommer i stedet Lars Erik Clausen, der kommer fra en stilling som topchef i Gazprom Retail i London.

Han har tidligere desuden været koncerndirektør i Dong Energy med ansvar for salg og distribution samt administrerende direktør for Dansk Shell.

Ny chef med kundefokus

IBM's nordiske chef, Guido Bartels, siger i en udsendt meddelelse, at Lars Erik Clausen med 'succes har stået i spidsen for vigtige forandringer, hvor informations-teknologi har været et centralt element.'

"Han er kendt for at have en stærkt kundefokuseret indstilling, mange års ledererfaring og dyb indsigt i dansk erhvervsliv," lyder det fra Guido Bartels.

Lars Mikkelgaard-Jensen træder med sin exit fra den danske toppost i IBM et skridt op i koncernen.

Han fortsætter ifølge selskabet nemlig i en 'global executive lederrolle' i IBM, hvor han vil rapportere direkte til selskabets globale ledelse.

Han bliver desuden bestyrelsesformand for IBM's danske selskab.

'På tide' med nyt job

Han siger, at det er 'på tide,' at han fortsætter sin IBM-karriere i et nyt job.

I den kommende tid vil Lars Mikkelgaard-Jensen og Lars Erik Clausen begge fokusere på en overgangsfase, hvor opgaverne gradvist skal overdrages til selskabets nye danske direktør frem til udgangen af februar.

IBM Danmark har i de senere år været igennem en omfattende ombygning, der blandt andet har betydet, at selskabet har fjernet 1.000 stillinger.

Det kan du læse mere om her: Derfor er der blevet 1.000 færre ansatte i IBM Danmark

Den store slankekur bunder i en stor kursændring, som IBM i disse år gennemgår.

Det kan du læse mere om her: IBM Danmarks gigantiske slankekur - hvad er læren?

Computerworld mødte fornylig Lars Mikkelgaard-Jensen, der fortalte om selskabets nye kurs.

Det kan du læse mere om her: Lars Mikkelgaard-Jensen: Her er IBM Danmark på vej hen

Computerworld har forsøgt at få en kommentar fra Lars Mikkelgaard-Jensen og IBM Danmarks nye direktør, Lars Erik Clausen, men selskabet oplyser, at ingen af direktørerne vil stille op til interview om skiftet før overdragelsen af direktør-opgaverne er færdig i slutningen af februar.

Læs også:

Brat fald: IBM's omsætning og indtjening dykker

Asiaterne kommer tromlende: Den nye verdensorden har ramt Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere