Artikel top billede

(Foto: Mikael Rieck freelance)

Microsoft om opbrud blandt danske partnere: "Stor forskel på bare at kigge og på faktisk at sælge noget

Konkurrence er da bare med til at holde os skarpe. så det er helt i orden, at C5-forhandlere får konkurrerende ERP-produkter på hylderne, lyder det fra Microsoft.

Udsigten til at et større antal Microsoft-forhandlere er ved at gøre plads på hylderne til konkurrerende produkter, får ikke Microsoft til at ryste i bukserne.

Over de seneste måneder har de to ERP-producenter e-conomic og Aplicor indgået en stribe partneraftaler med i alt et sted mellem 20 og 30 forhandlere, som i forvejen sælger ERP-løsninger (C5 og NAV) fra Microsoft. Dermed bliver softwaregiganten nu udfordret på sin traditionelle hjemmebane.

Microsofts partnerchef på ERP-markedet, Maja Løve Dybdahl, ser dog ikke konkurrenternes offensiv som noget, der for alvor kan rokke ved Microsofts position som dominerende spiller i den såkaldt "lave" ende af markedet.

Hun er dog tydeligvis opmærksom på, at Microsofts konkurrenter nu rører på sig.

"Jeg ved godt, der er flere, der har fået tilbudt uddannelse og har snuset til e-conomics. Men der er stor forskel på at kigge på et produkt, og så at man rent faktisk sælger det," siger Maja Løve Dybdahl, som oplyser, at Microsoft til sammenligning for tiden har mere end 200 forhandlere, der har fokus på salg af økonomisystemer.

Hun peger på, at Microsofts salgsmodel er skruet sammen på en måde, der sikrer, at forhandlerne "tjener penge både på kort og på langt sigt".

Maja Løve Dybdahl byder dog konkurrence fra e-conomic og Aplicor velkommen.

Kan man holde begge dele igang?

"Partnerne vælger deres egen strategi. Vi er vant til, at der er partnere, som også sælger produkter fra konkurrerende producenter. Så for os er det ok, at de også kigger på e-conomic. Men jeg tror som sagt, det er vigtigt at fokusere på, hvordan man tjener sine penge på kort og på langt sigt, og om man har den investeringskraft, der kan holde to eller flere produkter i gang," siger hun.

"Jeg værdsætter hver eneste af vores partnere og den rolle, de spiller. Så er der nogen, der har valgt, at snuse til nogle andre produkter. Sådan er det. For mig er det vigtigste, at de forhandlere, der taler med vores konkurrenter, samtidig holder fast ved Microsoft."

Microsoft-forhandlernes interesse for konkurrerende ERP-produkter - og især e-conomic - har været stigende de senere år.

Efter at Microsoft for godt et år siden relancerede klassikeren C5 - baseret på en NAV-kerne - har mange forhandlere været tvunget til at investere i omskoling af teknikere.

Det har været med til at øge interessen for alternativer til Microsofts ERP-produkter.

Ifølge Maja Løve Dybdahl har det dog ikke smittet negativt af på salget til de kunder, som traditionelt har valgt en C5-løsning.

"Vi kan se, at vi har en rigtig god traction i markedet, og mange af vores partnere har taget den nye C5 til sig," siger hun.

Læs også:

Massivt pres tvinger Microsoft til at skifte kurs i Danmark

Dansk firma jubler: Nu snupper vi Microsofts kunder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren