Artikel top billede

Microsoft giver alle fri adgang til Sway: Det kan du bruge softwaren til

Microsofts Sway-løsning indeholder en række spændende funktioner, når du skal præsentere dine idéer og projekter på tværs af smartphones, tablets og pc'er.

Det skabte en del opsigt, da Microsoft for nogle måneder siden lancerede løsningen Sway Preview, som selskabet har beskrevet som en løsning "til let at skabe og dele polerede, interaktive, web-baserede præsentationer af dine idéer med familien, venner, lærere og kolleger."

"Sway sikrer, at dine kreationer ser fantastiske ud på en hvilken som helst skærm," lyder løftet fra Microsoft, der nu i et blogindlæg meddeler, at Sway er tilgængelig for alle, så det ikke længere kræver en invitation at få adgang til løsningen.

Det kan Sway bruges til

En del af idéen med Sway er, at det skal være lettere at lægge eksempelvis billeder og videoer ind i præsentationerne, ligesom man kan integrere forskellige former for webindhold fra eksempelvis Bing - uden at man skal bekymre sig om de tekniske udfordringer.  

Løsningen findes på Sway.com, og det kræver - ikke overraskende - en Microsoft-konto, når man vil logge ind.

"Sway er selvfølgelig stadig i preview, hviket betyder, at vi stadig ønsker din hjælp til at forme Sways fremtid ved, at du arbejder tæt sammen med os, mens vi fortsætter med at bygge produktet," skriver Microsoft i blogindlægget.  

Microsoft nævner også et par af de konkrete funktioner, der nu bliver føjet til Sway.

Handler om at gøre det simpelt

Det drejer sig blandt andet om muligheden for at fortryde handlinger, ligesom der også er blevet føjet bullets og numre til værktøjslinjen.

Det er funktioner, der naturligvis er standard i software som Word og PowerPoint, men idéen med Sway er at skabe en mere simpel tjeneste, der er bygget på nettets præmisser, og hvor fokus i høj grad også er på at fjerne problemer med eksempelvis formattering. 

"Sways indbyggede design-motor fjerner bøvlet med at formattere dit forskellige indhold ved at integrere dem i et sammenhængende layout."

"Derfra kan du let justere designet så du skaber et 'look and feel', der reflekterer din unikke stil," skriver Microsoft.

Selskabet er også klar med en Sway-app til iPhone - indtil videre er den dog kun tilgængelig i New Zealand og Australien.

Læs også:

Microsofts plan med Office: Disse teknologier skal høste data om dig fra mange kilder

Se en kort introduktion af Sway her:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere