Artikel top billede

(Foto: /)

ERP-rådgiver: Derfor er det danske Dynamics AX-marked i opbrud

Der sker store omvæltningerne blandt Dynamics AX-partnerne i Danmark, og det er er flere gode grunde til, lyder det fra ERP-rådgiver.

Dynamics AX 2012 har sat gang i et opbrud i det omfattende danske og skandinaviske partner-netværket med konsolidering som den helt store tendens.

Det fortæller Torben Storgaard, der er partner hos rådgivningsfirmaet HerbertNathan & Co.
Han står bag en ny rapport, hvor 35 skandinaviske Dynamics AX-partnere indgår i analysen.

Det gennemgående tema i rapporten er, at både Microsofts ERP-løsning og hele partner-netværket ændrer sig i disse år.

"Med Dynamics AX 2012 har Microsoft for alvor bevæget sig op i enterprise-segmentet. Her er en løsning, der er tænkt til at kunne understøtte virksomheder, der arbejder globalt og har en supply chain, der er globalt orienteret."

"Det skift er nu ved også at have ramt partner-netværket, og vi ser helt tydeligt, at der er en konsolidering i gang."

Disse virksomheder køber op

Torben Storgaard peger på, at mange af partnerne er lokalt forankret, hvilket i høj grad bunder i AX-løsningens danske baggrund.

"Der er en konsolidering i gang, hvor nogle af de eksisterende spillere køber op."

"EG er en af dem, der har været mest aggressive i de seneste år, da de har en klar strategi om, at de vil være en af de største implementeringspartnere i Europa. De har blandt andet købt Neoproces og Thy Data," forklarer han og tilføjer, at EG udenfor Danmarks grænser også har købt NaviCom i Norge og Tacticus i Sverige.

Samtidig er der opstået nye partnere som eksempelvis Scales-Group (udbrydere fra Avanade), Optimate, Daxiomatic og Frøkjær, lyder det fra Torben Storgaard.

"En anden spiller er Avanade, som fra starten har været tænkt globalt - og derfor fylder de meget i det globale marked."

"Det er et kraftigt opbrud, og kravene til partnerne fra Microsoft og fra kunderne er kraftigt stigende," fortæller Torben Storgaard.

Hvilken partner passer til din virksomhed?

Bliver udvalget af partnere ringere eller bedre, når der er en konsolideringsbølge?

"Det er en balance imellem, at der stadig er mange, der vil have en partner, der er tæt på dem og passer i øjenhøjde til dem - men samtidig vil de gerne have partneren, der kan tage dem med ud i verden."

"Svaret på, hvem der passer bedst, er ikke givet, og det er et dilemma hos nogle af kunderne," siger Torben Storgaard fra HerbertNathan & Co.

Han tilføjer, at en del af de skandinaviske partnere, der ikke selv har en global tilstedeværelse, indgår partnerskaber, så partneren alligevel kan hjælpe kunden på tværs af landegrænser.

I skriver også, at der kommer flere og flere kunder på Dynamics AX 2012 - kommer de fra tidligere versioner eller fra SAP, Oracle og andre?

"Traditionelt har det været opgraderings-projekter. Nu begynder vi at se, at det er virksomheder, der enten kører på store, egenudviklede platforme, eller som har haft andre andre, større ERP-systemer."

"Vi ser en tendens til, at de nye AX-implementeringer ikke nødvendigvis er på toppen af en tidligere Axapta-version."

De gode ERP-konsulenter går på omgang

I skriver også, at der er en udfordring med mangel på AX-konsulenter, men der er jo netop en del partnere derude. Hvad er problemet?

"Vi ser, at manglen på stærke konsulenter, arkitekter og projektledere, der kan arbejde i enterprise-segmentet, er en af de største udfordringer for, hvor vellykket implementeringsprojektet bliver."

"Der har været nogle år, hvor der ikke er blevet investeret så kraftigt i forretningssystemer hos virksomhederne, og det har selvfølgelig smittet af i forhold til, at man så primært har holdt de konsulenter, man havde, beskæftiget."

"Det gør, at man nu har et efterslæb, og at man mangler nyt blod. Det er alvorligt, og det bliver også erkendt hos flere. Det tager bare tid, før man har eksekveret på det, og det har gjort, at rigtig gode folk har kørt i rotation mellem partnerne i de senere år."

AX 2012 var ikke moden - men nye versioner har hjulpet

Hvordan oplever du løsningen Dynamics AX 2012 - hvor moden er den?

"Da den første version af Dynamics AX 2012 kom på gaden, var den ikke moden. Der var flere projekter, der havde det rigtig hårdt, og der var nogle virksomheder, der skulle bruge markant flere ressourcer og længere tid på at komme i drift."

"R2-versionen var helt klart markant mere moden, og nu er AX 2012 R3 så blevet frigivet. Det har været en markant opkvalificering på funktionaliteten."

"Noget af det, der gør, at løsningen begynder at være mere etableret, er, at det, vi tidligere så som best-of-breed-moduler, nu er en del af løsningen. Det er eksempelvis POS-løsninger ude i butikkerne og warehouse management-løsninger."

"Det giver klart en rigdom, der ikke tidligere var i løsningen, men samtidig stiller det også store krav til, at der ikke længere er enkelte konsulenter, der kan overskue hele løsningen."

"Det kommer også til at skabe noget bevægelse hos partnerne, for alle kan ikke have kritisk masse på alle områder," siger Torben Storgaard.

Microsoft har meldt ud, at den næste version af Dynamics AX udkommer ved udgangen af 2015. Den vil blandt andet have et betydeligt cloud-fokus og i højere grad understøtte mobile løsninger.

Læs også:

Fem ting du skal vide om fremtidens ERP-løsninger

It-direktør i Novo Nordisk: Her er vores ERP-setup

Derfor er dit ERP pludselig blevet håbløst forældet

Store forandringer for it-afdelingen: Sådan ser ERP ud i dag




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere