Artikel top billede

Udenlandsk elektronikkæde vil tage kampen op med Expert og Elgiganten

Mens Expert og Elgiganten varmer op til kæmpe priskrig melder en international spiller nu sin ankomst på det danske marked for forbrugerelektronik.

Europas næststørste elektronikkæde Euronics vil ifølge dagbladet Børsen i løbet af 2015 etablere 20-25 butikker i Danmark. Hovedparten af de nye butikker dukker op på de adresser, som bliver ledige, når Expert lukker en stribe butikker.

Den første Euronics-butik er allerede åbnet i Ikast i lokaler, der ind til fornylig husede den lokale Expert-butik.

Ifølge Børsen satser Euronics også på at lokke utilfredse franchise-partnere hos Expert til at prøve lykken med Euronics i ryggen. Flere selvstændige indehavere af Expert-butikker er ifølge avisen så utilfredse med nye vilkår for kæden, at de kan være nemme at lokke over i et nyt koncept.

Euronics er en indkøbskæde, der har base i Amsterdam. Kæden har op mod 11.000 butikker fordelt på 31 lande og omsætter for omkring 130 milliarder kroner.

Den nye spiller på elektronikmarkedet kommer på banen samtidig med at de to dominerende elektronikkæder på det danske consumer-marked - Expert og Elgiganten - har besluttet sig til at 2015 skal være scene for et gedigent slagsmål om forbrugernes gunst.

Expert har eksempelvis i længere tid arbejdet med en plan om at åbne op mod 25 mega-varehuse, som skal gøre livet surt for den nuværende markedsleder Elgiganten.

Den danske kæde El-salg har siden 2006 været med i Euronics-samarbejdet, men det er først nu, at man vil satse på at udbrede Euronics-navnet i Danmark siger Tomas Holm Hedehus, adm. direktør i El-Salg.

"Der er en åbning i markedet, som giver os nogle muligheder. Det er et godt tidspunkt nu," siger han til Børsen.

Samtidig med åbningen af de n nye stribe af butikker vil Euronics også starter en web-shop.

Tomas Holm Hedehus vil ikke afsløre hvilke byer, der får Euronics-butikker. Men han fortæller, at man vil satse på lokale butikker, som ikke ligger i nærheden af store indkøbscentre, hvor man typisk finder Elgiganten, Bilka og Bauhaus.

Tomas Holm Hedehus erkender dog, at det kræver hårdt arbejde, hvis man skal matche konkurrenterne.

"Man går ikke ind i det marked og får noget forærende. Det bliver et hårdt game, når Elgiganten skal forsvare sit revir over for et nyomdannet Expert," siger Tomas Holm Hedehus.

Læs også:

Tumult i Expert: Dansk koncernchef ude af vagten - 30 butikker lukker

Expert ruster sig til priskrig mod Elgiganten




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren