Artikel top billede

Danske distributører bliver centrale for Apples erhvervssalg

Ny management-service fra Apple gør det muligt for kunderne at konfigurere computere, tablets og telefoner lige ud af æsken. Det gør for alvor Apple til en seriøs spiller på erhvervsmarkedet, lyder det fra distributør.

I løbet af december åbner Apple for at it-forhandlere og -distributører selv kan designe og udvikle konfigurationer af Apples computere, tablets og telefoner gennem det såkaldte DEP-program (Device Enrollment Programme).

Hidtil har Apple siddet tungt på de services, som er en del af DEP-programmet.

Men i fremtiden kan både distributører, forhandlere og kunder selv sammenstykke opsætning af software, brugerprofiler og apps.

Dermed giver Apple for første gang sine partnere adgang til selv at styre, en vigtig del af relationen til slutkunderne.

Hos distributøren Tech Data roser broadline-direktør Klaus Gregersen Apple for nu at lukke partnere ind i varmen.

Seriøst bud

"Det her er en af de løftestænger, som Apple gør for at blive et seriøst bud på en producent, der adresserer erhvervsmarkedet ," siger Klaus Gregersen.

Han mener, at forhandlere og distributører nu kan se frem til at skulle spille en helt ny rolle i Apples univers.

Sammen med konkurrenten Ingram Micro er Tech Data udpeget som de to distributører, der på det danske marked skal hjælpe it-forhandlerene med at udnytte mulighederne i Apples udrulningsprogram.

Helt konkret skal de to distributører stå for at drive et interface, hvor Apples forhandlere via et særligt kunde-id kan tilmelde deres kunder til DEP-programmet.

Den enkelte bruger skal så blot pakke sin nye enhed ud af æsken og forbinde til nettet, hvor den relevante konfiguration så bliver lagt automatisk på via en særlig mobile device management-server (MDM).

"Meget store institutioner synes, det er genialt, at de selv kan konfigurere enheden. Det er en kæmpefordel, fordi man så ikke skal have en konsulent eller en it-medarbejder ud og holde den enkelte medarbejder i hånden, når de skal tage deres nye maskine i brug," siger Klaus Gregersen.

Apple har hidtil benyttet sit DEP-program til at servicere skoler og andre uddannelsesinstitutioner, som deler tablets til lærere og elever.

Ifølge Klaus Gregersen vil Apples åbning af DEP-programmet i første omgang være interessant for især store kunder.

Men der er ikke noget i vejen for at Apple-forhandlere vil kunne betjene mindre virksomheder, der skal have hjælp til at styre deres Apple-enheder.

De største Apple-forhandlere på det danske marked tæller ifølge Klaus Gregersen blandt andet it-firmaer som Atea, Comm2ig, KMD, Dustin og ED Data.

Læs også:

Apple bløder op over for sine forhandlere: Giver grønt lys til helt nyt område

Apple giver kold skulder til Tech Data: Får ikke lov at sælge iPhone i Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere