Artikel top billede

Nu skal du bruge NemID hvis du vil skilles - se de nye løsninger her

I dag bliver knap 30 selvbetjeningsløsninger obligatoriske at benytte for millioner af danskere. Få det fulde overblik over de nye online-løsninger her.

I først hug af den digitale selvbetjening i 2012 blev danskerne tvunget til blandt andet at søge om sundhedskort på nettet og skrive børn op i skolen via online-formularer.

Sidste år blev det så obligatorisk at selvbetjene sig online, hvis man ønskede at søge økonomisk friplads til daginstitutionen eller låne lokaler.

I dag skyller det offentliges tredje selvbetjeningsbølge så over danskerne, hvor vi nu er tvunget på nettet, hvis vi skal søge om boligstøtte, folkepension, anmode om separation/skilsmisse og søge om byggetilladelser.

Du kan se den samlede oversigt over alle de nye påtvungne selvbetjeningsløsninger i faktaboksen til højre for denne artikel.

Hold tungen lige i munden

Sammen med digital post, der blev obligatorisk for en måned siden for 4,3 millioner danskere, har det offentliges selvbetjeningsløsninger til borgerne det formål at spare den offentlige sektor for omkring en milliard kroner til næste år.

Borgerne skal dog holde tungen lige i munden i det offentliges digitale univers. For digital post og selvbetjeningsløsningerne er ikke det samme - selvom det i begge tilfælde er kommunikation mellem borgere og det offentlige.

Så hvis man tilhører den lille halve million borgere, der er fritaget for at modtage digital post, gælder det ikke for selvbetjeningsløsningerne.

Det skyldes, at der er tale om to forskellige lovgivninger.

Det er dog i lighed med fritagelsen for digital post muligt at blive fritaget for de digitale selvbetjeningsløsninger, som du kan læse mere om på borger.dk

Sidste bølge til næste år

Mens vi i dag får det tredje bølgeskvulp af selvbetjeningsløsninger, kommer den fjerde og foreløbig sidste selvbetjeningsbølge til næste år.

Bølge 4 er aftalt i forhandlingerne mellem kommunerne, regionerne og staten i sommers, og den kommer til at omfatte ansøgning om sygedagpenge, helbredstillæg og formentlig også kontanthjælp og ejendomsregistrering i BBR (bygnings- og boligregistret).

Den fjerde bølge forventes at komme i 2015 ved denne tid.

Når den er en realitet, har staten fået gennemført hele sin plan om, at 80 procent af kommunikationen mellem borgerne og den offentlige sektor er digital.

Om det så også reelt er 80 procent digital kommunikation mellem borgere og det offentlige til næste år, vil tiden vise.

Læs også:

Offentlig selvbetjening skal være sjov - her har du eksempler på rigtig god selvbetjening

Pia Kjærsgaard: Frygter digital post bliver næste store it-skandale




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere