Artikel top billede

USA bygger Terminator-robotter i it-våbenkapløb mod Kina

USA's afgående forsvarsminister nåede i sin godt halvanden års regeringsperiode at søsætte et storstilet it-program, der skal rykke USA helt op i toppen af det verdensomspændende våbenkapløb.

Inden sin afgang som USA's forsvarsminister nåede Chuck Nagel at søsætte en plan for at få USA tilbage på toppen af det teknologiske våbenkapløb foran lande som Kina og Rusland.

For mens USA i det seneste årti konstant har været i krig, har netop Kina og Rusland haft tid til at opruste med mere avancerede fly, ubåde og præcise langtrækkende missiler samt udstyr til cyber-krig.

Det fremgår af USA's Forsvarsministeriums hjemmeside.

Den amerikanske plan med navnet 'New Defense Innovation Initiative' omfatter blandt andet, at amerikanerne satser på robot-teknologi, selvkørende systemer, big data-indsamlinger og avanceret våbenproduktion ved hjælp af 3D-printere.

"Programmet vil strække sig ind i næste årti og videre frem, men inden for den nærmeste fremtid vil vi invitere nogle af de skarpeste hoveder i og uden for regeringen til at vurdere de teknologier og systemer, som Forsvarsministeriet skal udvikle i de næste tre til fem år," udtalte Chuck Nagel ved lanceringen.

Bygger cyborg-krigere

Udmeldingen om våbenkapløbet bygger blandt andet på en rapport, som det amerikanske center for teknologi og sikkerhed udsendte i september.

I den rapport fremgår det, at robotteknologi og kunstig intelligens er blandt de store indsatsområder, som USA satser på som den store sherif i den globale landsby.

Dertil kommer bestræbelser på at udvikle cyborg-krigere som en kombination af mand og maskine, der skal reducere omkostningerne - både de økonomiske og de menneskelige - når USA ruller i krig inden for de næste år.

"Udviklingen af exoskeleter (afstivende struktur uden på en soldat, red.) og grænseflader direkte til hjernen kan kombineres med biddrag fra biovidenskaben og den kognitive videnskab til at forøge den menneskelige ydeevne betragteligt," står der at læse i rapporten.

Udmeldingerne kommer på et tidspunkt, hvor det amerikanske forsvarsbudget står over for betragtelige nedskæringer med helt op mod 5.000 milliarder kroner over de næste 10 år.

I dag har det amerikanske forsvar årligt i omegnen af 4.200 milliarder kroner at rutte med. Det svarer cirka til to en halv gang Danmarks bruttonationalprodukt.

Læs også:
Kina opruster til cyberkrig: Bliver værre end atombomben




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere