Artikel top billede

Sådan sendte softwareopdatering Microsofts cloud-løsning til tælling

Årsagerne til det omfattende nedbrud på cloud-løsningen Azure bliver nu lagt frem af Microsoft.

Microsofts Azure-platform blev natten til onsdag ramt af et omfattende nedbrud, der varede i flere timer.

Det har givet betydelige problemer for kunderne, der da også har brugt knap så pæne ord om Microsoft på de sociale medier i det seneste døgn.

Azure-nedbruddet ramte en stribe forskellige teknologier og løsninger, og det fandt sted på tværs af forskellige regioner og lande.

I et længere blogindlæg forsøger Microsoft nu at forklare, hvad der helt præcis gik galt:

"Azure storage services oplevede en service-afbrydelse på tværs af USA, Europa og dele af Asien, hvilket påvirkede flere cloud-tjenester i disse regioner. Først vil jeg oprigtigt undskylde for de afbrydelser, det har forårsaget," skriver Jason Zander, der er corporate vice president for Microsofts Azure-team.

Han forklarer, at problemerne opstod i forbindelse med en performance-opdatering til Azure Storage.

"... der blev opdaget et problem, der resulterede i reduceret kapacitet på tværs af services, der udnytter Azure Storage, inklusiv Virtual Machines, Visual Studio Online, Websites, Search og andre Microsoft-services."

Havde ellers testet opdateringen

"Før performance-opdateringen blev tilføjet, var den blevet testet over adskillige uger i en del af vores kundevendte storage-service til Azure Tables. Vi kalder typisk dette 'flighting,' da vi arbejder på at identificere problemer, før vi udruller nogen opdatering bredt," skriver Jason Zander videre.

Alligevel gik det altså galt for Microsoft, og Azure-løsningen blev sendt helt eller delvist til tælling til store frustration for kunderne.

"I forbindelse med udrulingen opdagede vi et problem, der resulterede i, at storage blob frontends gik i et uendeligt loop, hvilket ikke var blevet opdaget, da vi testede."

"Nettoresultatet var, at frontends ikke kunne modtage yderligere traffik, hvilket så igen skabte problemer for andre tjenester, der er bygget oven på."

Jason Zander skriver videre, at Microsoft med det samme trak ændringerne af systemet tilbage, men at det krævede en genstart af de ramte storage frontends for helt at annullere opdateringen.

Lover yderligere afklaring

Herefter blev problemet løst for de fleste kunder, oplyser Microsoft, der dog samtidig også erkender, at nogle kunder stadig oplever problemer som følge af Azure-nedbruddet.

"Når vi har en begivenhed som denne, er vores hovedfokus hurtig recovery for vores kunder, men vi arbejder også på at undersøge grundigt, hvad der gik galt, så det aldrig sker igen," lyder det fra Microsoft, der lover yderligere information om nedbruddet på et senere tidspunkt.

Læs også:

Tre fejl Microsoft begik ved ved det store cloud-nedbrud

Microsofts cloud-løsning brager ned: Sådan rammer det kunderne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis