Artikel top billede

Microsoft lægger Bing bag sig som hovedprodukt: Kommer alligevel aldrig til at slå Google

Microsoft opgiver troen på, at søgemaskinen Bing nogensinde kommer til at slå Google som ren søgemaskine. Istedet skal Bing-teknologierne nu anvendes til noget andet.

Det har været en erkendelse, der har været længe undervejs, og nu er den omsider klar: Microsofts søgemaskine, Bing, kommer ikke til at kunne slå Googles søgemaskine.

Sådan lyder det nu fra Stefan Weitz, der er øverste chef for Microsofts søgemaskine-forretning.

Han erkender, at Bing ikke kommer til at kunne konkurrere med Googles søgemaskine i en frontal konkurrence.

Satser på søge-applikationer

I stedet vil Microsoft nu dreje sin søge-indsats over mod udvikling af avancerede søge-applikationer, som der måske er en anderledes lukrativ fremtid i.

Det er efterhånden en del år siden, at Microsoft blæste til kamp mod Googles dengang totale dominans på søgemarkedet.

Det skete ikke mindst, da Microsoft i 2005 lancerede sin Windows Live-satsning.

Siden skortede det ikke på de bombastiske udmeldinger som eksempelvis denne fra 2007: Microsofts mål: Vi vælter Google om to år.

Sådan er det ikke længere.

For Microsoft erkender, at der ikke længere er særlige muligheder i søgemaskinen Bing som selvstændig søgemaskine i et marked, som Google altid har og fortsat ejer som en slags de facto-standard.

Skal integreres i andre produkter

I stedet vil Microsoft fokusere på fremover at integrere de avancerede søge-teknologier, der ligger bag Bing, i Microsofts øvrige produkter.

"Det store spørgsmål er jo: Hvilken retning bevæger 'search' sig? Det er usandsynligt, at vi kommer til at vinde markedandel på det rene søgemarked, men det er muligt på markederne for 'machine learning' og lignende. Og at vi kan gøre 'search' til en større del af vores liv," sagde Stefan Weitz fornylig på en konference i Irlands hovedstad, Dublin.

Her pegede han på, at Microsoft fremtidige søgefokus handler 'mindre om Bing.com, som dog fortsat har en betydning."

"I stedet handler det om, hvordan vi kan væve teknologien ind i de ting, som brugerne allerede foretager sig," sagde han.

Det kan eksempelvis være i Office 365 og lignende.

Microsoft er da også allerede begyndt med at indbygge søgeteknologier fra Bing i forskellige produkter - eksempelvis Microsoft Azure Machine Learning, der er et avanceret analyseværktøj, som høster data fra mange kilder.

Microsoft forestiller sig, at selskabet kan vinde markedsandele på søgemarkedet med denne tilgang.

Det skyldes ikke mindst, at Microsofts produkter har massiv udbredelse verden over. Og i en tid, hvor it-teknologierne hænger mere og mere sammen og bliver mere og mere komplekse, kan et stigende antal produkttyper have gavn af indbygget søge-teknologi.

Den nuværende 'rene' Microsoft-søgemaskine, Bing, er fem år gammel.

Selv om den ikke har været i stand til at vinde markedsandele af nogen særlig betydning på søgemarkedet, er den dog fortsat blandt de største.

Der er dog fortsat meget lang vej op til Google, der for længst er blevet synonym med søgninger på nettet.

Læs også:

Ny kæmpeaftale: Derfor går Dropbox nu pludselig sammen med Microsoft

Microsoft skærer ned: Danske ansatte fyret

Microsoft på rette vej: Surface, telefoner og Office 365 buldrer derudad

Ærkerivalerne IBM og Microsoft forener sig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere