Artikel top billede

Telenor: Prisen for at leje plads til mobilmaster er alt for høj - skader digital udvikling

Prisen for at leje jord, hvor der kan stå mobil-master, er alt for høj, mener Telenor. Det skader den digitale udvikling, lyder det fra selskabet.

De største danske byer i Danmark er nogle af de mest udviklede i verden, når det handler om udbydelsen af digitale tjenester til borgerne.

Men siden 2012 er det gået ned af bakke sammenlignet med vores nordiske søsterbyer. Det viser en ny rapport, som Telenor har fået udarbejdet af konsulenthuset Nexia.

Andre nordiske byer som Oslo og Stockholm har ifølge rapporten både bedre tjenester og bedre vilkår i form af bedre mobil infrastruktur.

Blandt flere grunde til, at Danmark er faldet bagud, er, at lejeomkostningerne i de 15 største danske byer er markant højere end i de 15 største i Norge og Sverige, mener Telenor.

"Teleoperatørerne har en bestemt sum penge at bygge netværk for, og vi forsøger selvfølgelig at bygge der, hvor behovet er størst. Men det er også klart, at vi hvert år betaler store summer i husleje for at have masterne stående. Dem ville vi foretrække at bruge på at levere endnu mere dækning og datakapacitet, " siger netdirektør i Telenor, Kim Krogh Andersen.

Så I mener altså, at Telenor betaler for meget for leje af plads til telemaster hos kommunen?

"Der har været en stor prisforskel mellem den jord, som vi har lejet vores master til, og den omkringliggende jord, som er prissat af kommunerne. Vi ville langt hellere betale en mere fair pris i nærheden af markedsprisen, hvorefter vi kan benytte de penge til at udbygge netværket yderligere, " siger Kim Krogh Andersen.

Telemedicin kræver netværk

Formålet med rapporten fra Nexia er at redegøre for, hvor gode de største nordiske byer er til netop udbredelsen af digitale tjenester til borgerne.

Det handler om alt fra strategi hos kommunerne til lejepriser af offentlige grunde samt fleksibilitet i forbindelse med gravearbejde.

En af de kommende store genre af tjenester fra det offentlige vil være telemedicin, som kan være alt fra HD-video mellem læger under en operation flere hundrede kilometer i mellem, eller video-kald mellem patient og læge, så patienten ikke behøver kommer ind på hospitalet for en samtale.

"Med telemedicin bliver det endnu vigtigere, at vi har en robust og stabil digital infrastruktur. Det er en væsentlig barriere, at lejepriserne er så meget højere i Danmark end hos vores nordiske naboer," siger Kim Krogh Andersen.

Debatten mellem kommunerne og teleudbyderne har stået på i flere år, om hvorvidt at lejepriserne er for høje eller ej.

I december sidste år måtte den lille by Ørslev ved Ringsted være uden mobildækning i næsten en måned på grund af uenigheder om prisen mellem Ringsted Forsyning, som ejede grunden med masten, og TDC, som ønskede at forlænge lejemålet.

KL: De fleste master er på privat jord
Anni Kær Pedersen, chefkonsulent indenfor digitalisering, it-infrastruktur og erhvervsservice i KL, peger på, at teleselskaberne jo kan hjælpe kommunerne med en pegepil på, hvad markedslejen er i området, hvis selskaberne vælger at offentliggøre alle de lejepriser på telemasterne, der står på privat grund.  

Det er cirka en tredjedel af alle teleselskabernes master, som har til leje på kommunal og regional grunde. Resten er placeret på privat jord. 

Samtidig nævner hun, at der kan være flere grunde til, hvordan lejen vurderes i de enkelte kommuner.  

"Hos KL har vi ikke noget større overblik over, hvad de enkelte kommuner opkræver i leje og hvordan markedsprisen er i området, men når en grund bliver lejet ud til en telemast, så falder værdien i de omkringliggende grunde, for folk vil helst ikke bo ved siden af dem, og det skal man jo også tage i betragtning " siger Anni Kær Pedersen.

Læs også: Seks kommuner går sammen om at lukke mobilhuller




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer