Artikel top billede

Computerworld mener: Her er overraskelsen i dommen i den store hackersag

Computerworld mener: Torsdagens dom over Gottfrid Svartholm Warg og 'JKT' gemmer på en overraskelse.

Leder: "Tiltalte Per Gottfrid Warg er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 263, stk. 3 jf. til dels § 21 og 291, stk. 2,".

Sådan sagde dommer Kari Sørensen torsdag morgen i Frederiksberg ret.

Oversat til dansk betyder det, at Gottfrid Svartholm Warg - også kendt under aliaset Anakata - er fundet skyldig i hacking og hærværk.

Samtidig er Wargs danske medtiltalte, som er beskyttet af navneforbud og derfor blot benævnes JKT, kendt skyldig i medvirken til forsøg på hærværk.

Dermed er der indtil videre sat punktum for en lang og forholdsvis teknisk tung retssag, hvor både CSC, politiet og anklagemyndigheden er blevet udsat for hård og tilsyneladende berettiget kritik.

CSC for sin lemfældige sikkerhed på de mainframes, som behandler dybt fortrolige oplysninger om næsten alle danskere. Politiets for deres efterforskning, som tilsyneladende er delvist baseret på CSC egne undersøgelse - og for fremlæggelsen under retssagen.

Det er alt sammen elementer, som helt sikkert vil spille ind under en eventuel anke af torsdag morgens dom.

Ingen forstyrrelse af offentlige samfærdselsmidler

Den største overraskelse er dog, at mens Warg er dømt for at skaffe sig adgang til CSCs databaser - og for at have downloadet dine, mine og naboens CPR-numre - så blev han frifundet for at have overtrådt straffelovens paragraf 193.

Paragraf 193 handler om forstyrrelse i driften af offentlige samfærdselsmidler - altså noget, som du måske mest forbinder med aflyste S-tog, når kabeltyve for 112. gang er stukket af med DSB's kobberledninger.

Men paragraffen handler også om telegraf- og telefonsystemer, radio- og fjernsynsanlæg samt informationssystemer.

Ser du bort fra den lidt bedagede juridiske formulering, så er det forbudt at pille ved data, som har betydning for det danske samfund.

Det interessante er, at Frederiksberg Ret på den ene side har dømt Warg for at have skaffet sig adgang til - og gemt - store mængder data om dig og mig.

Men fordi Warg ikke samtidig har ændret på dataerne på CSC's server, men blot downloadet dem, så blev han ikke dømt for paragraf 193.

Det er godt nyt for Warg, for paragraf 193 giver mulighed for straffe på op til seks års fængsel.

Kopi er lige så anvendelig

For digitalt interesserede kan det være en mystisk begrundelse - for en kopi af data CPR-data, straffeattester eller andre fortrolige data er mindst lige så meget værd som originaldata.

En kopi kan på sekunder blive til hundredevis kopier, der bliver spredt på servere i bananrepublikker over hele verden.

Så at selve udbredelsen selv ikke bliver set som en forbrydelse er - sammen med den manglende forargelse over offentlige myndigheder og deres samarbejdspartneres lemfældige omgang med data - en af de store overraskelser i hackersagen.

Læs også: 

Hackersagen - her er paragrafferne som de to hackere er blevet dømt efter

Læs også interviewet: "Man burde undersøge CSC i stedet for en retssag mod hackere"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren