Artikel top billede

(Foto: Uffe WengFotojournalist Uffe WengPhotojournalist Uffe Wengwww.uffeweng.dkGunløgsgade 33, 2. tv.2300 København S.Danmark / Uffe Weng)

Smart TDC-træk bremser (måske) kundeflugt til Telia, Telenor og 3

TDC's Telmore Play kan måske have sat en prop i det hul, kunderne ellers er forsvundet ud igennem i længere tid.

Hårdt pressede TDC får måske lidt fremgang at lune sig på her i efterårsregnen.

Sydbank skriver i en ny analyse af det danske telemarked, at tredje kvartalsregnskaberne fra Telia, Telenor og 3 ikke giver et entydigt billede af, om TDC har succes med at vinde mobiltelefonikunder med Telmore Play.

Men konkurrenternes kundeoptag ser ud til at være bremset lidt op i det seneste kvartal, lyder det samtidig. 

"Vi forventer, at TDC's kundetilbagegang i 3. kvartal bliver betydeligt mindre end i de foregående kvartaler (ekskl. tab af offentlige kontrakter)," skriver Sydbank.

TDC præsenterede Telmore Play i juni, og det vakte stor opsigt, at selskabet for 249 kroner om måneden ikke bare giver kunderne fri tale og sms, adgang til 4G-netværket og fem gigabyte data - men også adgang til digitale indholdstjenester som TV2 Play, HBO, Telmore Musik, Politiken, Ekstra Bladet og Mofibos e-bøger. 

Efter at have nærstuderet de seneste kvartalsregnskaber fra Telia, Telenor og 3 konkluderer teleanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank, at de tre udfordrere på det danske mobiltelefonimarked fortsætter med vinde nye kunder, men at tempoet for kundeoptaget aftager.

Såan klarer selskaberne sig

Konkret skriver Sydbank, at Telia vandt 9.000 nye kunder i tredje kvartal 2014, mens Telenor fik hele 41.000 nye kunder.

"Det er vores vurdering, at klart størstedelen af Telenors fremgang er drevet af, at selskabet har vundet to store offentlige kontrakter. Dermed kan det efter vores vurdering ikke afvises, at TDC har haft held til at nedsætte tempoet for Telenors kundeoptag i den private del af det danske mobiltelefonimarked drevet af Telmore Play."

Teleselskabet 3 fik i tredje kvartal 12.000 nye kunder, skriver banken, der dog samtidig tilføjer, at kundeoptaget hos 3 ser ud til at være bremset op i forhold til de første to kvartaler i 2014.

"Vi ser igen TDC's bedre konkurrenceposition efter lanceringen af Telmore Play som en mulig forklaring på, hvorfor 3 vinder kunder i et lidt langsommere tempo end tidligere."

Endnu ikke en gamechanger

Morten Imsgard skriver i sin analyse, at introduktionen af Telmore Play har gjort TDC mere konkurrencedygtig.

"Det har dog endnu ikke været en gamechanger i markedet, som har sat de øvrige aktører skakmat. Det tager tid for TDC at uddanne de danske telekunder til at kigge på andet end prisen på abonnementet, når de skal vælge teleoperatør."

De fire store danske teleoperatører kæmper i disse år en ekstremt hård kamp om kunderne på det danske marked.

En del iagttagere har peget på, at der er én operatør for meget på det danske marked, og det ventes derfor, at de fire selskaber, TDC, Telia, Telenor og 3, vil blive reduceret til tre på et tidspunkt.

Selskaberne har svært ved at opnå den ønskede vækst og indtjening, og telebranchen som sådan har også været i bedre stand.

I 2013 omsatte telebranchen for knap 35 milliarder kroner på bl.a. fastnet-, mobiltelefoni og bredbånd.

Det er et fald på syv procent i forhold til året før, hvor omsætningen var ca. 37 milliarder kroner, har Erhvervstyrelsen for nylig konkluderet i en rapport.
TDC aflægger regnskab for tredje kvartal på fredag.

Læs også:

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire - men snart kun tre

Er TDC en knivskarp forretning eller en skygge af fortidens telegigant?

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

TDC tvunget til at smide pris-bombe: Kæmper om erhvervskunderne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere