Artikel top billede

Her er de sites som filmindustrien hader mest

Det virker selvmodsigende, når filmindustrien offentliggør listen over de bedste og mest benyttede ulovlige downloadsites. Men det gør den. Her har du listen.

For fjerde år i træk udkommer sammenslutningen af amerikanske filmproducenter, MPAA, med en rapport og et åbent brev til de amerikanske handelsrepræsentanter, USTR.

Her gør de opmærksom på de største syndere, når det kommer til illegale download-, torrentsites og fysiske markedspladser over hele verden.

Det sker som følge af en anmodning fra USTR, der er ved at sammensætte deres liste over 2014s mest notoriske markedspladser.

Du kan læse hele Motion Picture Associations of Americas rapport i pdf-format her.

MPAA: Pas nu på derude
I modsætning til tidligere års rapporter fra MPAA, er der i år indskudt en uvant bekymring for de pirater, som benytter sig af ulovlig download og torrenting.

Et studie foretaget af MediaLink har påvist, at reklamebannerne hos 60 procent af de større torrenting-sites indeholder enten software eller decideret malware - altså ondsindede programmer, som oftest skjules bag "download-knapper" eller som nødvendige opdateringer på de givne hjemmesider.

Derfor advarer MPAA mod disse sites af hensyn til den generelle sikkerhed på nettet, da inficerede computere udgør en trussel mod enhver virksomhed, som gør forretning på internettet.

Strategien med malware er endnu et kneb for de bagmænd, som driver de ulovlige sites, til at tjene penge, selvom det stadigvæk er bannerreklamer, som er deres hovedindtægt.

En rapport fra NetName, som analyserer og beskytter brandværdi, anslår, at de 30 torrent-sites de undersøgte tilsammen havde en årlig omsætning på over 100 millioner amerikanske dollars i reklameindtægter.

Læs også: Ingen straf for ulovlige downloads i Storbritannien

Torrent-sites er internet-sværvægtere

Den amerikanske filmindustri gør selv opmærksom på, at listen ikke er komplet, men udgør et repræsentativt billede af de sites på nettet, som ulovligt deler materiale, der krænker ophavsrettigheder.

De ulovlige sites popularitet er enorm, som angivet ved et 'Alexa-tal', et tal som angiver en sides popularitet, set i forhold til resten af internettet.

Eksempelvis har video-streamingtjenesterne Netflix.com og Hulu.com henholdsvis et Alexa-tal på 74 og 370.

Til sammenligning har det nok mest kendte torrentsite, Thepiratebay.se, en Alexa-ranking på 90. Et site som i øvrigt blev startet af den kendte hacker, Gottfrid, som netop i disse dage sidder i retten, tiltalt for det store CSC-hack i foråret, 2012.

Gottfrids retssag kan du læse mere om her.

MPAA har lavet tre grupper, som overtræder ophavsretsrettigheder: Cyberlockers, som tilbyder direkte downloads af materialet, peer-to-peer som benytter sig af indekserede torrents og de fysiske markeder:

Cyberlockers

• VK.com fra Rusland "er det førende sociale netværkssite i Rusland og russisk talende områder, og et arnested for ulovlig distribution af film, tv og musik-filer." Alexa-ranking: 22

• Uploaded.net fra Holland "er et direkte downloadsite, et cyberlocker der belønner brugerne når de uploader store filer, eksempelvis tv-episoder og film, ved at betale belønninger baseret på filstørrelse, samt en procentdel af det overskud, som genereres på baggrund af brugerens fil." Alexa-ranking: 387

• Rapidgator.net fra Rusland betaler brugere, der uploader filer "op til cirka 40 amerikanske dollars for hver 1.000 downloads af deres fil og for hver henvisning brugeren laver, som resulterer i et køb af et premium-medlemskab, bliver brugeren belønnet med 50 procent af salgindtægten." Alexa-ranking: 632

• Firedrive.com fra  New Zealand tilbyder "premium-konti", som "gør det muligt for brugerne at downloade eller streame indhold uden at blive distraheret af reklamer med ubegrænsede mængder af opbevaring." Alexa-ranking: 757

• Nowvideo.sx fra  Panama / Schweiz / Holland tilbyder sine uploaders en belønning på omkring 20 amerikanske dollars per 1.000 downloads." Alexa-ranking: 1483

Peer-to-Peer

• Kickass.to med baser over hele verden "muliggør distribution af ulovlige kopier af film, tv-shows, musikfiler, apps, spil og bøger. Sitet hævder at give adgang til 10.000 torrents for hvert af de foregående fil kategorier." Alexa-ranking 75

• The Pirate Bay fra Sverige. "Trafikken kommer på denne hjemmeside gennem flere skiftende ccTLD domæner og over 90 proxy hjemmesider, som hjælper TPB med at omgå blokering af sitet." Alexa-ranking: 90

• Torrentz.eu Tyskland er "en af de ældste og mest populære BitTorrent hjemmesider på internettet," med 10 års tjeneste. Alexa-ranking: 171

• Rutracker.org fra Ruslands er et "BitTorrent indekseringswebsite med 13.900.000 registrerede brugere og 1,5 millioner aktive torrents. Det er en af verdens mest besøgte hjemmesider." Alexa-ranking: 329

• Yts.re med baser over hele verden "er en torrent hjemmeside, som ejes og drives af en af de største frigivelse grupper i verden, YTS (tidligere YIFY)." Alexa-ranking: 760

Læs også:
Den danske filmindustri holder fast: Derfor skal teleselskaberne betale

Guide: Sådan laver du din egen private "Dropbox"-server med Raspberry Pi på et kvarter




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere