Artikel top billede

HTC går efter selfie-prinsesserne

HTC satser på selfie-glade personer med ny smartphone.

HTC kommer nu med en ny smartphone, som lader dig tage endnu mere detaljerede billeder af dit eget ansigt.

HTC har lanceret to nye produkter, som er rettet direkte mod dig, der elsker at tage billeder af dig selv, de såkaldte selfies - med eller uden trutmund.

Den nye smartphone i Desire-serien har fået navnet HTC Desire EYE.

Ifølge HTC er den nye smartphone vores tids bedste løsning til de - ofte unge mennesker - som elsker at tage selfies.

Telefonen er udstyret med et 13 megapixel kamera bagved - og som det nye - også foran, og billederne skulle blive flotte og naturlige ved hjælp af telefonens LED-blitz som også er tilføjet på begge sider af telefonen.

HTC Desire EYE har en skærm på 5.2 tommer display i fuld HD.

Ved hjælp af HTC's nye EYE Experience og Zoe med en Qualcomm Snapdragon 801- processor og super hurtig 4G-forbindelse.

Alt tyder på at den på papiret er lige så kraftfuld som, HTC One, Sony Z3, Samsung Galaxy S5 og LG G3.

Skabt til ungdommen

Denne HTC Desire virker, som et produkt man prøver at sælge til de unge. Mere specifikt er det et produkt, man har rettet mod Instagram-, Facebook- og Snapchat-brugere.

Et segment som nok er større, end mange går og tror.

Blandt andet blev ordet "Selfie" sidste års nye ord i den engelske Oxford-ordbog. Yep.. det er officielt et ord.

Alene på Instagram, selfiens højborg, findes der over 178.889.616...617...618 billeder med hashtagget #Selfie.

Kan stå endnu skarpere

Det er mange billeder af bebumsede teenage-ansigter, som nu kan stå endnu skarpere, hvis man skal tro på HTC Desire EYE's evner.

Hele idéen med det frontale kamera viser HTC's engagement mod selfie-bølgen, hvor andre firmaer også har prøvet.

Blandt andet lavede Huawei deres Ascend P7 telefon til at automatisk "smuk-ificere" ens ansigt, når man tog et selfie, og telefonen kunne også tage "groupies" - selfies med panorama-funktion.

Læs også:

Stor guide: Her er de bedste smartphones på markedet

Test af Nokia 930: Jeg overvejer seriøst en skilsmisse og en ny model

Nu er der mulighed for at "Go Pro'e"

Derudover træder HTC også over på actionkamera-markedet.

RE hedder kameraet, som minder om et knækket jernrør. Bare med en flottere finish.

Kameraet har sensorer i rørformen.

Så snart du tager fat om kameraet, tænder det automatisk og er klar på kort tid.

Med et tryk på toppen tager du et billede på 16 megapixel, og holder du fingeren inde - som en anden pistol, så filmer den i 1080p.

RE kameraet er vandtæt og behøver derfor ikke yderligere beskyttelsesudstyr, som konkurrenten GoPro ellers skal.

Både RE og GoPro har det formål at optage eller fotografere de vildeste oplevelser.

HTC har dog gjort det muligt for brugerne at sende en optagelse videre til en HTC smartphone, og på den måde vil man hurtigst muligt kunne uploade sine oplevelser til de sociale medier ved hjælp af RE-app'en, som ikke bare kommer til Android, men også iOS.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer