Artikel top billede

Spar Nord skifter it-system og sparer 55 millioner kroner med et snuptag

Spar Nord har opsagt sin aftale med Skandinavisk Data Center og fundet en ny partner til det fremtidige samarbejde på it-området. Det udløser en besparelse på 55 millioner kroner.

Spar Nord har i dag fyret sin tidligere platformsleverandør Skandinavisk Data Center (SDC) til fordel for en ny kontrakt med Bankernes EDB Central (BEC), der ligger i Roskilde.

Dermed overgår Spar Nord til BEC's it-platform for bankdrift.

Konverterings-omkostningerne i forbindelse med skiftet til den nye it-platform forventes at være på 40 millioner kroner.

Ifølge banken vil den udgift dog blive afløst af en massiv besparelse.

"De årlige besparelser for Spar Nord affødt af konverteringen forventes at være i niveauet 35 millioner kroner i 2016 og i niveauet 55 millioner kroner i årene herefter," skriver banken i en pressemeddelelse.

Næststørste kunde forsvinder

Spar Nord er SDC's næststørste kunde, der tegner sig for 14 procent af omsætningen i SDC.

Direktøren mener dog ikke, at det vil præge SDC i væsentlig grad.

"Det er naturligvis beklageligt, da vi har haft et langt og godt samarbejde med Spar Nord. Det er dog glædeligt, at SDC i dag er i en situation, hvor beslutningen ikke i væsentlig grad svækker SDC, da det opvejes af vækst i omsætningen med vores øvrige kunder samt nye kunder," fortæller SDC's administrerende direktør Jesper Scharff.

I 2013 landede bankernes it-selskab SDC i øvrigt et dundrende millionunderskud, fordi et it-projekt gik helt galt.

Fra Spar Nord er tilfredsheden med den nye it-platform - og de sparede penge - til at få øje på.

"Aftalen sikrer os en betydelig positiv økonomisk effekt og dels stiller os stærkere i den fremtidige konkurrence om at tilbyde vores kunder og medarbejdere de bedst mulige digitale løsninger," skriver bankdirektør John Lundsgaard, der er ansvarlig for it-området i Spar Nords direktion, i en pressemeddelelse.

Læs også: Dansk bankkæmpe: Derfor er omstridt it-system så godt

BEC's bestyrelsesformand Gert R. Jonassen hilser naturligvis også den nye kunde velkommen, men siger samtidig, at "det er naturligvis ikke bare lige at skifte it-leverandør."

Den praktiske overgang fra SDC's til BEC's platform forventes at ske i 2016, så der er lidt forberedelsestid.

Læs også:
SDC's nye direktør: Her er mine fremtids-planer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere