Nu begynder forhandlingerne om filmafgifter på internet: Alt er i spil

ComputerViews: Efter flere måneders intens og hård debat om forskellige modeller for, hvordan den danske teleindustri kan biddrage med penge til filmindustrien, er politikerne nu klar til at sætte sig til forhandlingsbordet.

Det er en ny filmaftale, der er i spil, og forhandlingerne begynder tirsdag.

Og det er ikke fordi, der mangler input eller inspiration til, hvordan kagen så at sige kan skæres.

For selvom den danske it- og teleindustri har gjort sit for at argumentere imod de forslag om film-finansiering fra telebranchen, som film-folk er kommet op med, så er der stadig en betydelig politisk lydhørhed for på den ene eller den anden måde at tvinge teleselskaberne til at betale.

Frivillig betaling - eller ved tvang?

Senest har kulturordfører Lars Barfoed fra De Konservative i den forgangne weekend udtalt til Berlingske:

"Jeg vil ikke pålægge nogen nye afgifter, men omvendt synes jeg, at det er naturligt, at teleindustrien bidrager finansielt, fordi de uomtvisteligt har en indtjening på, at danskerne streamer film."

Kommentarer illustrerer på mange måder hele den barokke diskussion, hvor det er svært at finde hoved og hale i, hvem der egentlig mener hvad - og i hvilken grad de mener det.

For Lars Barfoed vil ikke indføre nye afgifter, men samtidig skal teleindutstrien bidrage finansielt.

Kald det afgifter, kald det filmpuljer, kald det kurturstøtte - du kan kalde det, hvad du vil; det principielle spørgsmål er vel stadig, om én branche har pligt til at betale penge til en anden?

For det er svært at se, at konsekvensen af, at telebranchen skal betale penge til filmbranchen, ikke i sidste ende vil ramme telekunderne.

Telebranchen selv bløder jo også, har en rapport fra Erhvervsstyrelsen for nylig konkluderet.

Peter Aalbæks mediestunt

Der er mange, der mener, at det kun er rimeligt, at teleindustrien punger ud.

Zentropas Peter Aalbæk er endda gået så langt i sin argumentation som at anklage telselskaberne for medvirken til hæleri.

"Teleselskaberne tjener formuer på at sælge bredbåndsforbindelse og ser igennem fingre med at de bliver brugt ulovligt, så længe det skæpper i kassen hos teleoperatørerne," har Peter Aalbæk Jensen udtalt i forbindelse med en politianmeldelse af teleselskabernes "ulovligheder."

På forunderligste vis har to så forskellige mennesker som Peter Aalbæk og Lars Barfoed altså et fælles mål i denne sag; at teleindustrien skal betale penge, fordi teleindustrien bærer et ansvar for filmindustriens problemer og for at sikre den fortsatte finansiering.

Lars Barfoed udtaler videre til Berlingske:

"Folk streamer på livet løs fra iTunes og Netflix, men den pris, filmproducenterne kan få fra disse tjenester, er tilsyneladende slet ikke i nærheden af at kunne matche den indtjening, de tidligere havde på DVD-salg. Derfor vil vi gerne have lavet en analyse, der kan se om der nogle markedsbrister her," siger Lars Barfoed.

De Konservative ønsker dog også, at en aftale mellem teleindustrien og filmselskaberne helst skal indgås på frivillig basis.

"Lad os først se, hvorvidt markedsaktørerne selv kan løse det. Det burde være nok med et halvt års forhandlinger - sagerne er efterhånden godt belyst - og hvis det ikke er lykkedes at nå til enighed, kan man ikke udelukke et politisk initiativ. Nogle gange skal markedet jo have en hjælpende hånd," siger Lars Barfoed til Berlingske.

Mange anklager og krav

Undervejs i debatten om teleindustriens negative indflydelse på dansk film, er teleselskaberne blandt andet blevet anklaget for at være "free riders".

Folk fra filmbranchen foreslået alt fra, at der skal indføres en afgift på tre kroner ekstra per måned for en internetforbindelse til, at der skal oprettes en særlig filmpulje - betalt af teleselskaberne - der kan sikre de omkring 80 millioner kroner, som filmindustrien selv oplyser, man mangler lige i øjeblikket.

Telselskaberne selv har via deres interesseorganisationer efter bedste evne forsøgt at argumentere imod kravene fra filmbranchen.

"Vi skal ikke smide penge i det, fordi vi skylder filmbranchen noget som helst, for det gør vi ikke," har Teleindustriens direktør, Jakob Willer, udtalt til Computerworld

"Vi har ikke et eller andet særligt ansvar for at holde dansk film i live, men vi kunne da godt have en interesse i at være med til at styrke forretningsudvikling i dansk film og investere nogle penge, hvis man også får noget igen," har han dog også udtalt.

"Vi foreslår, at man prøver at opdyrke den digitale forretning mere, end man gør i dag."

Svære forhandlinger forude

Men selvom de to brancher altså i princippet potentielt godt kunne sætte sig til et forhandlingsbord og få noget fornuftigt ud af det, så vil stemingen formentlig være noget anspændt.

Eksempelvis har begge parter sendt breve til både erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og kulturminister Marianne Jelved (R), hvor de argumenterer ganske klart for deres sag.

Med hæleri-anklager fra en fremtrædende film-person som Peter Aalbæk vil stemningen i mødelokalet nok også være noget presset som udgangspunkt.

Samtidig er det værd at tilføje, der der faktisk også findes folk fra den danske film-branche, der mener, at kravene om penge fra teleindustrien er skudt ved siden af.

En film-mand der ikke ønsker flere penge

Eksempelvis skriver Regner Grasten, der har produceret 34 film - blandt andet Det forsømte forår, Kun en pige, Hvidstengruppen og Tarok - i et indlæg hos filmmagasinet Ekko, at "danske filmproducenter tager førstepladsen som Danmarks bedste grædekoner"

"Filmproducenters økonomi er forringet, fordi filmproducenterne aldrig opdagede, hva der ramte dem med de nye tider."

"De har ikke kunnet omstille sig. Det er imponerende, at det er lykkedes filmproducenterne at overbevise ellers fornuftigt tænkende politikere, at filmproducenterne skal have hjælp til at pumpe deres rollatordæk, så de kan halte videre over afgrunden med forældede forretningskoncepter," lyder det fra Regner Grasten. 

Og i et tidligere indlæg har han desuden skrevet:

"Jeg får gåsehud af rædsel, når producenter argumenterer for mere støtte, fordi økonomien er dårlig. Hvad f ... rager det mig. Jeg gider ikke være med til at finansiere en flok forældede firmaer, der ikke kan finde ud af at rykke ud af starthullerne og få lavet nogle film, der igen får vendt billedet."

"Selvfølgelig skal vi samarbejde med telebranchen. De har jo skabt en fantastisk platform, hvor vi kan få vores film ud. Vi skal også hjælpe dem med at gøre deres platform bedre. Og vi skal helt sikkert have flere penge ud af dem, når de får nogle penge ind på vores super gode film."

Nu starter filmdramaet

A&B Analyse har på vegne af Dansk IT spurgt 1060 danskere, om de er villige til at betale en film-afgift oven i prisen for deres internetforbindelse, så den danske filmbranche kan få tilført ekstra støttemidler.

77 procent af danskerne svarer ifølge Dansk IT nej til det spørgsmål.

Forhandlingerne om det nye filmforlig begynder tirsdag.

Læs alle Computerworlds artikler om sagen:

Efter hylen og skrigen i årevis: Nu elsker musikbranchen digitalisering