Artikel top billede

Steve Ballmer til sit professionelle basketball-hold: Slut med at bruge iPad her

Brug af iPad blandt de toplønnede spillere på det store amerikanske baskeball-hold Los Angeles Clippers er slut. Grund: Steve Ballmer har købt holdet.

Da Steve Ballmer sidste år trak sig som Microsofts topdirektør og senest i sommerens løb også sagde farvel til selskabets bestyrelse, dømte mange ham ude af it-verdenen.

Men der flyder tilsyneladende stadig mangefarvet Windows-blod i årene på den flamboyante it-personlighed, der undervejs i sit farvel til Microsoft lige nåede at købe basketball-holdet Los Angeles Clippers for 11 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her: Steve Ballmer køber kendt sportshold for 11 milliarder kroner.

Væk med dem

For i et interview med Reuters fortæller Steve Ballmer, at hans basketball-stjerner fremover skal benytte Microsofts mobile enheder og altså ikke Apple- og Android-enheder.

"Det meste af Clippers er i dag på Windows, men det gælder ikke alle spillere og trænere," siger Steve Ballmer i Reuters-interviewet.

"Doc (Clippers-træner, red.) ved nok godt, at det er et projekt. For noget af det første han sagde til mig, var: 'Vi skal formentlig af med vores iPads, ikke sandt?' Og jeg svarede: "Ja, det skal vi'," fortæller Steve Ballmer.

Han tilføjer, at han efterfølgende har lovet, at udskiftningen af spillerne og trænernes mobile enheder til Microsoft-modeller skal foregå, når sæsonen er slut.

Hader Microsoft-konkurrenterne

Selvom Steve Ballmer er færdig i Microsoft-regi, ejer han stadig fire procent af aktierne i Microsoft, hvilket svarer til 3,6 milliarder kroner i kolde kontanter.

Derfor kan promoveringen af hans tidligere arbejdsgivers mobil-enheder både anses som et udslag af loyalitet mod Microsoft og god forretning for den 58-årige Steve Ballmer.

Han fik aldrig selv banket mobile enheder til tops som Microsoft-chef, og han har i de senere år været kendt og berygtet for sit had mod konkurrerende mobile enheder fra Google og Apple.

Blandt andet har han udtalt, at man skal være computerekspert for at benytte en Android-telefon, og har sågar flået en iPhone ud af hånden på en Microsoft-kollega, hvorefter han lod som om, han trampede på Apple-telefonen.

Læs også:
Historien om Windows Phone og den barske kamp mod Android og iOS

It-forhandlere: Derfor gider vi ikke sælge Windows Phone og Surface




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere