Artikel top billede

Samsung trækker stikket på europæisk laptop-salg

Et faldende salg betyder, at Samsung ikke længere vil være en spiller på det europæiske laptop-marked.

Den koreanske tech-gigant Samsung kan ikke flytte nok bærbare computere over disken til, at det retfærdiggør en tilstedeværelse i Europa.

Det fortæller Samsung til det britiske nyhedsmedie Pcadvisor.co.uk.

Samsung meddeler, at selskabet helt vil stoppe salget af bærbare computere i Europa.

Den beslutning kommer kun uger efter, at Samsung varslede, at det ikke længere vil sælge Chromebooks på det nordiske marked.

En talsperson fra Samsung siger, at beslutningen om at stoppe salget af laptops ikke nødvendigvis er permanent:

"Vi tilpasser os hurtigt til markedets behov. I Europa vil vi standse salget af laptops og Chromebooks indtil videre. Vi stopper kun for salget i denne region, og vores beslutning afspejler ikke markederne i andre regioner," siger en Samsung talsperson.

Faldende pc-salg fejer Samsung ud

Det almindelige pc-marked har været presset gennem et stykke tid. Det viser flere analyser, som samtidigt placerer Samsung uden for det gode selskab i top fem over de bedst sælgende pc-producenter.

Samtidigt var Samsung ikke i stand til at præsentere nogen nye pc'er på dette års IFA-messe, som ellers er det vigtigste europæiske showroom for ny teknologi.

I stedet satser Samsung på nye computerområder, som tablets, hvor deres Galaxy tavle-pc'er ligger nummer to efter Apples iPad. Det fortæller Tim Coulling fra analyseinstituttet Canalys til channelregister.co.uk.

Samsung er det andet store offer i computerkrigen

Samsung bliver pc-markedets andet store offer, siden Sony i starten af 2014 også annoncerede, at selskabet måtte lukke ned for salget af Vaio-brand pc'erne på grund af det drastisk ændrede pc-marked.

Sidste år oplevede det danske marked en kraftig tilbagegang i salget i pc'er i forhold til året før. Det viser tal fra IDC.

Det er tablets, som lægger en dæmper på pc-salget, da flere forbrugere i stedet for at købe en ny bærbar vælger at supplere deres gamle med en tablet:

"Det er det samme billede, som vi har set i tidligere kvartaler, hvor særlig privatmarkedet er ramt af kannibalisering fra tablets. Mange har tre eller fire pc'er kørende derhjemme og vælger derfor at supplere maskinparken med en tablet fremfor at købe en traditionel pc," siger Anders Elbak, senioranalytiker hos analyseinstituttet IDC.

Læs også:

Sony sælger pc-forretningen - vil ikke være med længere

Farvel og tak: Samsung stopper sit Chromebook salg i hele Norden

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren