Artikel top billede

(Foto: Lars Sundström / Lars Sundström)

Guide: Undgå din mobilregning "Boyer" ud

Odense-borgmester Anker Boyes eksorbitante mobilregninger vil kunne undgåes med et par simple retningslinier. Se her, hvordan danske Terma får styr på medarbejdernes mobilbrug.

Et ordentligt aftalegrundlag, noget sund fornuft og en smule registrering.

Sådan lyder opskriften fra danske Terma på, hvordan man som virksomhed undgår at komme til at hænge på eksorbitante mobilregninger fra medarbejderne, som det er sket for Odense Kommune.

Her er borgmester Anker Boye (S) nu igen blevet taget i et meget stort mobilforbrug.

"Du skal have et ordentligt aftalegrundlag med teleselskabet. Vi regnede på det og på bundlinjen gav det mest mening at have en flatrate-aftale, altså fri data og telefoni, i Danmark, og en fleksafregning i udlandet," siger Jørgen Eskildsen, vice president for it i Terma.

"Nogle enkelte medarbejdere har også fri telefoni i udlandet, men for langt de fleste er mobiltelefonerne kun til arbejdsbrug i udlandet. Og for alle gælder det, at telefonerne skal bruges med omtanke."

Læs også: Teleselskab: Tal frit i hele EU for 199 kroner

Oplysning er vigtig

Allerede fra ansættelsen bliver nye medarbejdere sat ind i, hvordan de skal forholde sig til brug af firmatelefoner for at undgå forvirring om, hvilken aftale medarbejderen har.

"Vi har en A4-pamflet med gode råd og retningslinjer for, hvordan vores medarbejdere skal forbruge telefoni i udlandet. Det handler blandt andet om, at man bør tjekke mails på de gratis Wi-Fi-tjenester som ofte er tilgængelige og tænke sig om, når der tikker advarsler ind per sms om et højt forbrug."

Forud for feriesæsonerne gøres der også en ekstra indsats, eksempelvis med opslag på intranettet, som minder medarbejderne om reglerne, inden de tager afsted på ferie.

Tillid er godt, kontrol er bedre

Terma har i Danmark over 600 medarbejdere med mobilaftaler.

Men det er ikke alle, som har behov for at rejse udenlands særligt ofte. Det betyder for virksomheden, at den som regel kun har en pulje på 50-75 sælgere, konsulenter og andre med et hyppigt behov for at rejse.

"Folk, som rejser og som har brug for at ringe hjem, skal selvfølgelig kunne det, men vi har en intern grænse, og vi registrerer, hvis en medarbejder overskrider den og tager et tjek på forbruget med den pågældende medarbejder," siger Jørgen Eskildsen.

"Vi har 10-15 af den slags revisioner i kvartalet, og vi har aldrig oplevet nogen problemer for vores medarbejdere. Til gengæld har vi en enkelt gang taget teleselskabet i en fejl."

Læs også:

TDC smider pris-bombe: Ubegrænset mobiltelefoni i 31 lande

Planen er klar: Sådan tjener dit teleselskab styrtende med penge på dig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere