Artikel top billede

Danske virksomheder kan være hacket uden at vide af det

Mange mindre virksomheder er i fare for at blive ramt af spionage, fordi de springer over hvor gærdet er lavest.

Novozymes indrømmelse af, at virksomheden har været udsat for industrispionage er kun toppen af isbjerget, når det gælder risikoen for, at ubudne gæster får adgang til danske virksomheders data.

Det mener brancheorganisationen ITEK under Dansk Industri, hvor branchedirektør Adam Lebech opfordrer chefer i især små og mellemstore virksomheder til at sætte data-sikkerhed højere på dagsordenen i hverdagen.

"Store virksomheder som for eksempel Novozymes har en stor sikkerhedsorganisation, der er så dygtige, at de kan overvåge deres systemer i real time. Men i små og mellemstore virksomheder opdager man måske slet ikke, at et angrebet har fundet sted."

"Så mange kan være i farezonen uden at vide det. Derfor er det utroligt vigtigt, at man får gennemgået hele sin sikkerhedsorganisation," siger Adam Lebech til Computerworld.

Et af de første skridt er, at man som virksomhed skaffer sig et overblik over, hvilke data, der er så kritiske for firmaet, at skal pakke dem væk bag digitale hængelåse - eksempelvis med kryptering.

Ny vejledning

Ifølge en ny vejledning, som ITEK har lavet til sine medlemsvirksomheder, udgør mængden af forretningskritiske data typisk kun mellem en halv og to procent af en virksomhedens samlede data.

Til gengæld kniber det med overblikket over, hvilke data, der er tale om, og hvor de er lagret. Først når man har klassificeret sine data og ved, hvor de er lagret, kan man gøre noget effektivt for at sikre sig, lyder det fra Adam Lebech.

"Angreb sker, fordi man ikke har arbejdet konkret med, hvem der har adgang til hvilke data. Så vi anbefaler små og mellemstore virksomheder at gennemgå deres procedurer og lave en klassifikation af data, så man ved, hvilke data, der er så vigtige, at man under ingen omstændigheder må risikere at de bliver kompromitteret," siger Adam Lebech.

Papir-tiger

Han advarer samtidig om, at arbejdet med datasikkerhed meget nemt ender som en papirøvelse, der ender i et ringbind, som har meget lidt at gøre med den praktiske virkelighed i dagligdagen.

"Papirtiger-udfordringen er der altid, så det bare bliver et stykke papir, som man laver i sikkerhedsafdelingen."

"Så det kræver forankring i virksomhedens topledelse, samtidig med at man får sikkerheden gennemgået i dybden af folk med tekniske kompetencer, og ofte vil man også have nytte af ekstern rådgivning," siger Adam Lebech.

Læs også:

Seks gode råd: Få styr på brugerne i dit netværk

Sikkerhedsfirma: Danskerne er for godtroende




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren