Artikel top billede

(Foto: © NVIDIA Corporation. Alll Rights Reserved. /)

Ny grafik-gamerchip fra Nvidia: Så vild er den

Nvidia er klar med splinternye grafikprocessorer, der for alvor kan sætte skuib i gaming-oplevelsen.

Chipproducenten Nvidia lover både klarere billeder og langt skarpere special-effekter med selskabets nye grafikprocessorer, som selskabet kalder for dets nye flagskibs-produkter.

De nye gamerchip hedder GeForce GTX 980 og 970 og er Nvidias hidtil hurtigste GeForce-GPU'er til desktop-computere.

Der kommer knald på, og prisen bliver derefter. GTX 980 kommer i USA til at koste omkring 3.200 kroner, mens GTX 970 kommer til at koste et par tusind kroner. Herhjemme bliver prisen forventeligt højere.

Nvidia forventer imidlertid, at målgruppen - high-end gamere, der spiller i 4K - hellere end gerne vil betale prisen for turbo-GPU'erne.

Selskabet forventer også, at de nye GeForce-produkter vil kunne sætte skub i virtual reality-gaming via headset.

Fem teraflops

Ifølge Nvidia bygger GTX GPU'erne på anden generations Maxwell-arkiteturen.

GTX 980 bliver i stand til at levere en performance på fem teraflops. Den har 2.048 processor-kerner og kan clockes til et maksimal hastighed på 1,2GHz.

GTX 970 med 1.664 kerne og en maksimal clock-speed på 1,17GHz har en maksimal performance på fire teraflops, oplyser Nvidia.

Ifølge selskabet har begge GPU'erne 4GB GDDR5-hukommelse og understøtter den nye HDMI 2.0-standard, der understøtter 4K.

Scott Herkelmann fra Nvidia siger til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at de nye GPU'er også er bygget til at forbedre billed-kvaliteten på low-end spil.

Processorerne kan nemlig levere billeder i 4K-kvalitet to 1080p-skærme ved at filtrere og forbedre kvaliteten i billedernes pixels.

Det sker ved hjælp af en ny teknologi, som Nvidia kalder Dynamic Super Resolution.

En anden ny teknologi i GPU'erne er den såkaldte Voxel Global Illumination, der får lys til at se mere autentisk ud i spil og lignende.

Eksempelvis vil GPu'erne dynamisk kunne gengive den måde, hvorpå lys fra en pære reflekteres på en væg eller andre overflader i et rum eller hvordan sollys reflekteres på forskellig måde på forskellige overflader.

Normalt er virtuelt lys noget, der kan trække tænder ud på processorerne, men Nvidia har i de nye GeForce udviklet teknologier, der fjerner noget af belastningen fra selve GPU'erne.

Med Voxel vil det ligeledes blive nemmere for spil-udviklere at definere lys-effekter, når de skriver på et spil, oplyser Nvidia.

Nvidias hovedkonkurrent på GPU-markedet er Advanced Micro Devices. De nye GTX GPU'er konkurrerer direkte med AMD's nyeste Radeon R9 grafik-chip.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis