Artikel top billede

Dansk sikkerhedsfirma vil tælle kunderne i supermarkedet

Milestone har i 15 år produceret software til at håndtere overvågnings-videoer, men nu rykker den danske virksomhed ind på andre jagtmarker.

Håndtering af videodata til sikkerhedssystemer kræver lidt mere end bare en enkel serveropsætning. Det har danske Milestone Systems specialiseret sig i og har igennem mere end 15 år været en af de førende virksomheder både herhjemme og i udlandet.

Faktisk har Milestone haft et så godt år, at de - igen - har vundet specialprisen for årets Top 100 i kategorien "Sikkerhed". 

Men overvågningsgiganten er på vej ud på andre markeder, hvor Milestone kan bruge kompetencerne og erfaringerne fra sikkerhedsverdenen. 

"Meget af det, som vi har haft stor succes med i vores lange karriere, er at kunne give nemt og overskueligt overblik i forbindelse med overvågningsbilleder. Den viden tager vi nu over i for eksempel detail-forretningerne, som kan bruge samme teknologi til for eksempel at tælle antallet af kunder, som kommer ind i butikken, til big data-analyser," siger Hans Jørgen Skovgaard, VP Research & Development, Milestone Systems. 

Den type viden kan eksempelvis bruges til, at systemet automatisk kan kalde på ekstra bemanding af kasserne i et supermarked, hvis det igennem videoovervågningen kan vurdere, at der er brug for det.

Metadata viser vejen frem

I det digitale videospor, som Milestone bruger i softwaren, kan optagelserne tilknyttes ekstra informationer om videoens indhold (metadata). Forskellen på klassisk analog video og digital er, at digital video kan rumme nærmest uanede mængder af informationer, om det videoen indeholder. Det kan blandt andet være GPS-position for kameraet, retning af bevægelse, antal biler, antal personer eller bevægelser i en videooptagelse. 

Et andet eksempel på, hvor Milestone gerne vil bevæge sig hen, er overvågning af temperaturen i kølehuse. Klassiske termometre giver en fin temperaturvisning inden for et meget begrænset område, men der kan være store udsving, hvis kølerummet er stort. 

"Med et infrarødt kamera og vores videosoftware vil man kunne overvåge temperaturen i rummet, så man får et langt mere generelt indtryk af temperaturen og på den måde bedre kan regulere det, så det kan være så præcist som muligt," forklarer Jos Svendsen, Communication Manager hos Milestone.

Alle disse informationer bliver automatisk beskrevet i videoen, så det ikke behøver at blive overvåget konstant. 

Mulighederne for at tilknytte data til optagelserne betyder, at softwaren for eksempel automatisk kan identificere, hvor mange biler der er er blevet optaget i et bestemt tidsrum, og når der så skal søges efter en bestemt bil, er det ifølge Milestone op til 1.000 gange hurtigere end tidligere løsninger.

Udarbejdet i samarbejde med Højteknologifonden

Den nye software er udarbejdet i samarbejde med Højteknologifonden, Aalborg Universitet, DTU, Securitas og Nabto - og Milestone, som har hovedsæde i Brøndby, ser et stort potentiale.

"Vi er meget stolte over, at projektet allerede nu bærer frugt. Vi er endnu kun i fase et og forventer at kunne præsentere markedet for flere nye løsninger til søgning i metadata. I de næste faser vil vi blandt andet forske i, hvordan softwaren selv kan lære forskellen mellem normal og unormal aktivitet på videobilleder. Derved kan man være sikkerhedsmæssigt proaktiv eller bruge video som et forretningsværktøj," siger Hans Jørgen Skovgaard.

Skiftet mod et lidt anderledes marked ser Milestone som en helt naturlig vej, og det mere klassiske overvågnings- og sikkerhedsmarked vil stadig være Milestones fokus.

"Det skal mest af alt ses som et spring over på et sted, hvor vi kan bruge vores evner på en anden måde. Digital videoovervågning brugt til forretningsunderstøttelse er et relativt nyt marked, og når vi nu har evnerne, skal vi også tilbyde dem til kunder, som kan bruge det. Det er samtidigt en udvikling, som åbner nye muligheder for alle vores partnere," forklarer Jos Svendsen.

Læs også: Sådan er Top 100-virksomhederne placeret i kategorier




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren