Artikel top billede

(Foto: Jakob Boserup)

Giv forretningen noget data-dope

Klumme: Måske var det slet ikke Tyskland, der vandt VM i fodbold - men SAP og Hana, som tæmmede de enorme datamængder, som det tyske hold skabte.

Fodbold er et simpelt spil. 22 mænd jagter en bold i 90 minutter, og til sidst vinder Tyskland.

Jeg elsker denne evigtgyldige sandhed om fodbold, leveret af Gary Lineker.

Og ganske rigtigt vandt Tyskland igen denne sommer ved verdensmesterskabet i fodbold i Brasilien i juli, efter at have givet konkurrenter som Argentina, Brasilien, Frankrig og Portugal eftertrykkeligt baghjul.

Men af to årsager har Gary Lineker alligevel ikke helt ret: For det første er fodbold er ikke længere så simpelt et spil. Og for det andet var det måske slet ikke Tyskland, der vandt.

Nye regler i skolegården

På 10 minutter kan 10 spillere med tre bolde producere flere end syv millioner datapunkter. Manchester City har 10 analytikere ansat på fuld tid til at tygge fodboldstatistikker.

Æraen, hvor nørden med tændstikbenene blev valgt sidst, når der skulle deles hold, er definitivt ovre. Nu er han førstevalg, for uden evnen til at analysere spillet vinder man ingen kampe.

Alle data om hver enkelt spiller bliver opsamlet, lagret og analyseret for at lægge taktikken til næste kamp, næste sæson, næste spillerkøb.

Reglerne i skolegården og topklubberne er vendt på hovedet.

I denne måned blev Nicklas Bendtner solgt til Wolfsburg, der i høj grad baserede deres beslutning på statistikker om herrens performance på banen de sidste godt tre år (og givetvis et par avisartikler om hans performance uden for banen).

Ved VM var det en analyse af spillernes evner under ændrede vejrforhold og en markant ændret taktik, der lagde grunden til Hollands bronzemedalje.

Og ikke mindst Tysklands guld var baseret på grundig dataanalyse. Heltene Neuer, Klose og Müller havde en 12.-mand der før VM var ret ukendt i den brede offentlighed: Han hedder Hana og spiller til daglig for SAP Walldorf. Og hans opgave på holdet er at tæmme big data-mængderne og gøre dem til viden, der kan bruges til at vinde fodboldkampe. Mens de er i gang - i realtid vel at mærke.

På gaden i Tyskland har VM-sejren betydet, at SAP og Hana har vundet tyskernes hjerter og får en del af æren.

Stå rigtigt på banen (den lange)

Man kan ikke vinde en topkamp uden at have styr på fakta.
It-afdelingen har langt om længe fået lov til at være direkte medspiller: Teknologien er til stede, klubben investerer, fansene på gaden har forstået værdien, og de håndfaste beviser for, at det virker, vælter frem.

Det betyder også, at det er nu, it-direktøren skal spille sine kort rigtigt og placere sig rigtigt på den lange bane. Her på kontoret kan vi især se vores kunder fokusere på fire ting:

Træf en strategisk beslutning

It skal være en aktiv forretningsudvikler, og it-ressourcerne skal kanaliseres i retning af innovation og udvikling, mens mere basale opgaver skal løses hos outsourcing-leverandøren.

2 Skab en organisatorisk forbindelse mellem it og forretning

It-afdelingen skal tæt på resten af organisationen med folk, der kan bygge bro mellem teknologi og forretning.

3 Gå forrest

Lad it-afdelingen søsætte de modige tiltag som udviklingsmiljøer, teknologivalg og inspiration, der støtter og udvikler forretningen.

4 Sørg for, at infrastrukturen er klar

Og jo bedre du kender forretningens retning, jo bedre forudsætninger har du for at skabe et it-grundlag, der virker.

Så tillykke til it-afdelingen, der kan ende med at blive vinderen på den lange bane, når forretningen skal dopes med data.

Karsten Fogh Ho-Lanng er corporate vice president og chief technology officer hos NNIT.

Computerworlds klummer er alene udtryk for skribentens egne holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere