Artikel top billede

Billede: www.lelesandrini.it.

Storbanken J.P. Morgan ramt af mystisk cyberangrebs-bølge

En it-angrebsbølge rettet mod amerikanske storbanker kan være meget andet end gemene bankrøverier. Noget tyder på, at spioner fra en af USA's gamle fjender er på spil.

Et sted mellem to og fem amerikanske banker med finansgiganten J.P. Morgan i spidsen er blevet angrebet af it-kriminelle.

Endnu er det uvist, hvad cyber-bankrøverne er sluppet af sted med, men The Wall Street Journal angiver, at data fra flere kundekonti er blevet berørt, hvilket også gælder for loginoplysninger for højtstående J.P. Morgan-ansatte.

J.P. Morgan talskvinde Patricia Wexler har i kølvandet på angrebet udtalt, at banken med en årlig omsætning på omkring 550 milliarder kroner "bliver udsat for cyber-angreb hver dag", men undlader ellers at kommentere på konkrete tab.

Den amerikanske storbank bruger ifølge The Wall Street Journal omkring 1,4 milliarder kroner på cybersikkerhed, og den har 1.000 folk siddende i tre cybersikkerhedscentre, men det er altså alligevel lykkedes for it-kriminelle at bryde igennem til bankens data.

Mindst én anden amerikansk bank er i søgelyset hos det amerikanske politi FBI, som er gået sammen med andre myndigheder som Special Service og NSA om at opklare forbrydelserne.

Pilen peger mod Rusland

At NSA er med på opklaringsholdet indikerer, at udenlandske kræfter har været på spil i de amerikanske banker - og at angrebet kan dreje sig om spionage frem for et gement bankrøveri.

Mens det amerikanske forhold til Rusland er på frysepunktet på grund af russisk indblanding i Ukraine og de efterfølgende handelssanktioner mod USA's tidligere ærkefjende, peger pilen ifølge flere kilder mod russiske hackere.

Ifølge Bloomberg News er hackerne i minimum et tilfælde kommet ind i en af de ramte banker via en nul-dags-sårbarhed på bankens hjemmeside, hvorefter de kunne marchere ind og stjæle data.

Sikkerhedseksperter hæver over for Bloomberg, at angriberne i deres tilgang til bankerne har udvist langt større teknisk snilde, end det normalt ses i cyberbank-angreb.

Lige nu undersøges det, om tidligere angreb på europæiske banker har nogen forbindelse til den amerikanske angrebsbølge.

Glem 100 procent sikkerhed

Ifølge Finansrådet, der er de danske finansinstitutters interesseorganisation, er der umiddelbart ikke nogle tegn på, at danske banker er blevet rodet ind i den amerikanske angrebsbølge.

Heller ikke selv om vores danske bankers sikkerhedsbudgetter alt andet lige er noget mindre end J.P. Morgans årlige investering på 1,4 milliarder kroner på it-sikkerhed.

"Man kan være rigtig god til at beskytte sig, være påpasselige og tænke sig om, men der altså ikke noget, der er 100 procent sikkert," forklarer Henriette Rolskov, juridisk konsulent hos Finansrådet, til Computerworld.

Hun tilføjer, at ved netbankindbrud i Danmark skal kunden huske, at bankerne dækker kundernes tab. 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere