Artikel top billede

Efter at have holdt lav profil i et par år skal 52-årige Peter Koch nu stå i spidsen for salget hos it-firmaet Credocom.

HP-veteran gør comeback hos it-forhandler

Sikkerhed , netværk og cloud er fremtidens vindere på it-markedet, lyder det fra brancheveteran, som nu gør comeback i nyt job.

Efter to år i en mere tilbagetrukken rolle som bestyrelsesmedlem i en række it-firmaer gør en af branchens veteraner, 52-årige Peter Koch, nu comeback i en mere udadvendt rolle.

1. september starter han i jobbet som salgsdirektør hos infrastrukturforhandleren Credocom.

"Credocom er et fedt firma, som koncentrerer sig om løsninger på produktområder, der virkelig kommer til at rykke på it-markedet de kommende år," lyder det fra Peter Koch og peger på sikkerhed, netværk og datacenter/cloud som de markeder, hvor fremtidens vindere i it-branchen skal findes.

"Indenfor sikkerhed ser vi nærmest dagligt eksempler på, hvor galt det kan gå, hvis en virksomhed ikke har styr på tingene. Derudover ser vi en voldsom vækst i antallet af devices, som betyder, at mange kunder skal have opgraderet deres netværk. Og med hele cloud-udviklingen spørger mange kunder, hvor de skal købe deres datacenterressourcer," siger han.

Tilbage i 2012 fusionerede Credocom, som dengang alene var fokuseret på server-storage og it-infrastruktur, med netværksspecialisten Respekt It. Gevinsterne ved den fusion skal Peter Koch nu bygge videre på.

"Der er kæmpe forretningsmuligheder, og på alle tre områder har Credocom meget dybe kompetencer. Mit primære fokus bliver, at vi skal løbe stærkere på salgssiden, samtidig med at vi skal positionere Credocom som markedsvinder på de tre områder," siger han.

Peter Koch var frem til 2012 chef for produktforretningen hos den japanske producent Fujitsu - et job som han dog forlod efter bare et år. Før da var han i mere end 20 år ansat hos HP Danmark, hvor han blandt andet i en årrække stod i spidsen for salg og marketing i HP's dengang meget succesfulde printdivision.

Siden afskeden med Fujitsu har Peter Koch arbejdet som selvstændig konsulent og derudover siddet i selskabsbestyrelserne hos printforhandleren Scriptor, softwarefirmaet Euroform og de to cloudforhandere Cloudpeople og Appspeople.

I det nye job hos Credocom afløser han Bjørn Nielsen, som tidligere i denne måned annoncerede sin exit til fordel for et job som chef for enterprise-salget hos distributøren Tech Data.

Læs også:

To år med kaos hos HP

Credocom og RespektIt slår sig sammen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere


Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

05. december 2024 | Læs mere