Artikel top billede

Ingen straf for ulovlige downloads i Storbritannien

Britiske internetpirater kan ånde lettet op. En ny aftale mellem de fire største internetudbydere i Storbritannien og underholdningsindustrien betyder, at ulovlig torrenting i praksis ikke straffes.

Ny aftale mellem britiske ISP'er og den britiske underholdningsindustri betyder, at fra næste år vil internetpirater blot blive 'straffet' med en e-mail om, at det de gør, er forkert.

Husstande, som mistænkes for ulovlig download, vil kunne modtage op til fire e-mails om året fra deres internetudbyder. Men vælger brugeren at ignorere disse mails, vil det ikke få nogen konsekvenser.

Det sker som følge af Creative Content UK-aftalen, som er en aftale indgået med regeringens støtte. Formålet med den nye aftale er at promovere brugen af lovlige tjenester til at downloade film, spil og musik.

Aftalen er indgået, selv om en undersøgelse foretaget af Ofcom, den britiske organisation for medie- og kommunikationsregulering, viser, at kun 14 procent af de adspurgte ville reagere på en skriftlig advarsel fra internetudbyderen.

En udvandet udgave af DEA

I 2010 forsøgte de engelske grupper af rettighedshavere at gennemtrumfe Digital Economy Act, som foruden breve til brugerne havde langt flere repressalier at tage i brug.

ISP'erne stillede sig dengang på bagbenene, da de mente, at det var et brud på deres kunders privatliv og samtidig ville øge omkostningerne for dem selv og slutbrugerne. I stedet blev Creative Content-aftalen det kompromis, som kunne indgås.

"Det er fantastisk, at den britiske underholdningsbranche og internetudbyderne har kunnet finde sammen i et partnerskab for at sætte fokus på digital ophavsret og overtrædelse af denne, samt at skabe opmærksomhed omkring de mange lovlige online services, som er tilgængelige for forbrugerne," siger Chris Marcich, President og Managing Director af EMEA of the Motion Picture Association, i en pressemeddelelse.

Ingen udsigt til lignende danske forhold

Danmark havde en lignende løsning på bedding for få år siden som del af en større pirat-pakke. Men den såkaldte "brevmodel" blev slettet fra listen over tiltag i 2012, inden den blev taget i brug.

Modstanden af brevmodellen gik dengang på, at den forudsatte en øget overvågning af danskernes internetvaner. Derfor mødte den også stærk modstand fra forbrugerorganisationen Forbrugerrådet samt Enhedslisten.

Det er nu denne overvågning, som alligevel skal gennemføres i England af de husstande, som modtager internet fra en af de fire største internetudbydere Sky, British Telecom, TalkTalk eller Virgin Media.

Læs også: The Pirate Bay runder kolossal milepæl




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer