Ugebrev: RTX's kinesiske guldæg falmer

Nordjyske RTX Telecoms investering i en særlig kinesisk udgave af 3G-mobiltelefoni kan vise sig værdiløs. Meget tyder ifølge Aktieugebrevet på, at Kina er ved at skifte hest og satse på en anden 3G-standard, som kinesiske selskaber ejer alle rettigheder til.

Nordjyske RTX Telecom har store forventninger til et chipsæt, som kan bruges til mobiltelefoner i den særlige, kinesiske udgave af 3G-mobiltelefoni. Men investeringen i at udvikle chipsættet er muligvis spildt, for meget tyder på, at kineserne er ved at skifte hest. Det skriver Aktieugebrevet.

Ugebrevet citerer blandt andet en gennemgang af Kinas syn på mobilstandarder fra finanshuset Lehman Brother. Den konstaterer, at ledelsen i et kinesisk udviklingsselskab, Linkair, mener at have fået regeringens opbakning til at videreudvikle en rendyrket kinesisk udgave af 3G, LAS-CDMA.

Hidtil har det været antaget, skriver Aktieugebrevet, at kineserne ville benytte en anden særligt tilrettet udgave af 3G, TD-SCDMA. For eksempel fremhæver RTX stadig på sin hjemmeside, at de kinesiske myndigheder ventes at tage beslutning om at indføre TD-SCDMA i 2003.

Men den beslutning er ikke kommet, og Aktieugebrevet vurderer, at der er tungtvejende grunde til, at kineserne i stedet vil satse på en anden udgave af 3G. Alle udviklingsopgaverne ligger nemlig hos kinesiske selskaber, og de kommer derfor også til at eje rettighederne til teknologien.

Alene Linkair har investeret over 300 millioner kroner i at udvikle teknologien, og forskellige statsinstitutioner har givet tilsagn om at skyde yderligere 125 millioner kroner i TD-SCDMA.

Med TD-SCDMA har kineserne det problem, at udenlandske virksomheder, mellem dem altså RTX Telecom, har 80 procent af rettighederne. Derfor vil kineserne blive nødt til at betale licens for at benytte dem.

Aktieugebrevet skriver, at den tyske elektronikproducent Siemens på verdens vigtigste mobilmesse i Cannes i februar forbigik sit engagement i TD-SCDMA i tavshed. Derimod fremhævede RTX Telecom sin aftale om at levere produkter til standarden som en af sidste års vigtigste begivenheder i sit årsregnskab.

RTX Telecom har ikke sat værdi på sine forventninger til indtægterne fra TD-SCDMA, men Aktieugebrevet vurderer, at projektet rummer store muligheder for det nordjyske udviklingsselskab. Nu er de ifølge ugebrevet reduceret, og det skal afspejle sig i aktiekursen, argumenterer ugebrevet over for sine læsere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere