Artikel top billede

Dansk it-ekspert: Gigantisk hackerangreb er overvurderet

Russiske hackere har angiveligt opbygget en database med mere end 1,2 milliarder unikke logins og passwords. Dansk it-sikkerhedsfirma vurderer, at langt færre mennesker er ramt.

1,2 milliarder mail-adresser og passwords skulle angiveligt være i hænderne på en russisk hackergruppe. 

Alligevel opfordrer det danske it-sikkerhedsfirma CSIS i en pressemeddelelse til at tage den med ro.

For CSIS mener, at selv om 1,2 milliarder lækkede logins lyder farligt, så spiller andre faktorer også ind, når sikkerhedsselskabet Hold Security blæser i dommedagstrompeterne:

"Jeg tror, historien er sand, men også at Hold Security har en kommerciel interesse i panikken. 1,2 milliarder stykker data kan få de fleste til at rynke på næsen, men man skal huske, at der ikke er tale om 1,2 milliarder mennesker, men derimod konti. Tallet skal måske divideres med 30 eller 50 for at finde det korrekte antal berørte personer," fortæller CSIS direktør, Peter Kruse til DR.dk.

Panikken betaler sig

Det amerikanske sikkerhedsfirma Hold Security meddelte natten til onsdag den 6. august, at en russisk hackergruppe havde stjålet op mod 1,2 milliarder unikke logins og passwords over en længere periode. 

Men allerede nu sås der tvivl om hvor mange mennesker der reelt er ramt.

Oplysningerne om det store datalæk kommer samtidig med den årlige Blackhat-konference i Las Vegas, hvor it-sikkerhedsindustrien mødes og udveksler viden. 

Samtidig er denne konference også en god mulighed for et sikkerhedsfirma til at promovere sig selv.

Umiddelbart efter offentliggørelsen af datalækket lagde Hold Security et tilbud ud om en overvågningsservice af databrud til kun 120 amerikanske dollar om måneden. 

Et tilbud, der blev trukket tilbage, kort tid efter at det begyndte at vække opmærksomhed på sociale medier.

Siden med tilbuddet er nu blevet erstattet af et "coming soon"-skilt.

Selskabets direktør har endvidere i en mail til finansmediet Forbes skrevet, at prisen vil blive et symbolsk beløb på 10 dollar om måneden.

Lækkede data ikke unikt

CSIS fortæller, at så mange logins ikke er samlet ved et enkelt brud, men gennem lang tid, på flere forskellige måder og ved at købe og sælge logins på det sorte marked.

At en gruppe gennem en længere periode har opbygget sig en database med logins er ikke i sig selv en ny ting. 

Den rå mængde af data er derimod, hvad der imponerer.

Data bliver stjålet hele tiden

Passwords bliver stjålet en gang imellem, og det er ikke altid muligt at undgå. Selvom du bruger et sikkert password, kan den tjeneste, du benytter, have et hul i deres sikkerhed, eller du kan allerede være inficeret.

CSIS har dokumentation for, at op mod 100.000 danske computere er indrullet i et botnet, på grund af malware på deres computer. Et problem der i høj grad kunne undgås ved regelmæssig vedligeholdelse af computeren.

Sådan sikrer du din computer

Opdater dine programmer. Også selv om det er træls, at Java spørger for tredje gang på en uge, eller Microsoft kræver en genstart, så få det gjort. Alternativt anbefaler CSIS, at du benytter programmet Heimdal, som automatisk opdaterer dine programmer.

Benyt et stærkt password. Det er fristende bare at benytte initialer og 123, men det er heller ikke særligt stærkt. Brug vrøvleord, store og små bogstaver, tegn og tal.

Anvend to-faktor autentifikation. Flere services som Google og Apple tilbyder muligheden for et ekstra password, en sms med en engangs-kode eller lignende. Hvis hackere skal igennem denne sikkerhed, skal de også have din telefon.

Læs også: Sådan får du skudsikre passwords




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere