Artikel top billede

Pengene vælter ned i lommerne på cloud-leverandørerne

Cloud-tjenesterne er blevet de etablerede it-firmaers nye guldæg, og vi er kun ved begyndelsen. Her er tre vindere.

Der er ingen tvivl om, at udviklingen går i retning af stadig flere cloud-tjenester.

Det betyder alt andet lige nye veje for it-branchens dinosaurer. 

Både Microsoft og IBM, der er traditionelle software-leverandører, er således ved at omstille sig til at levere tjenester fremfor de traditionelle programpakker, hvilket betyder, at de to øger omsætningen mest på cloud-området.

Begge virksomheder har da også taget den opgave alvorligt, hvilket har betydet, at Microsoft kan fremvise en vækst i andet kvartal på 164 procent.

IBM er til gengæld vokset 86 procent i samme kvartal sammenlignet med sidste år.

Også virksomheder som Google og Salesforce ligger godt til med hensyn til cloud-indtjeningen.

Det kan man læse i denne rapport fra Synergy Research Group.

Udviklingen er således ikke gået ubemærket forbi it-giganterne, der bruger masser af penge på at køre cloud-kanonerne i stilling.

"Det er ikke bare snak (om cloud, red.), virksomhederne følger op med store investeringer," siger John Dinsdale, analytiker hos Synergy Research Group, til The New York Times.

IBM købte eksempelvis cloud-tjenesten SoftLayer for 15 milliarder sidste år for at placere sig bedre på markedet.

Amazon topper listen

Den største omsætning ligger dog hos firmaet Amazon, der omsætter for næsten 7,5 milliarder kroner i cloud-butikken.

Microsofts sky-omsætning ligger på to milliarder kroner, og IBM når knap 1,5 milliarder kroner for det posteringspunkt i regnskabet for andet kvartal.

Google kan prale med lige godt en milliard i omsætning for sky-afdelingen.

Cloud-tjenester udgør dog stadig kun en relativ lille del af markedet på trods af en total omsætningsværdi på lige godt 70 milliarder kroner i år.

Det er samtidig en vækst på 45 procent i forhold til året før, men der er altså stadig masser af plads til forbedringer og erobring af nye milliarder på cloud-markedet.

Det skriver business-mediet Forbes.

Du kan selv møde de tre virksomheder på: Årets stærkeste cloud-konference: Mød Microsoft, Amazon og IBM.

Læs også:
Her øjner Microsoft kæmpe-indtjening: Dette område bliver en guldgrube

Er din virksomheds data altid sikre i skyen?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere