For to måneder siden annoncerede OnePlus telefonen OnePlus One. En 5,5 tommer Androidtelefon med CyanogenMod og indmad som matcher flagskibstelefoner som Samsungs GS5, LG G3 og HTC One (M8), men kun til den halve pris.
Efterfølgende startede der en reel junglekrig efter telefonen. På grund af et invite-system, som skulle sørge for en støt udrulning af telefonen, har kun få fået fingre i en efterspurgte telefon (jeg har fået fem mails, efter at vi skrev et forhåndsindtryk af telefonen, og nej - den er desværre ikke til salg).
Hvis du stadig går med planer om at købe telefonen, kan du godt glæde dig. Det er et "lille" mesterværk af en telefon.
Firmaets slogan, Never Settle, lever firmaet i hvert fald op til.
Som at åbne en pakke fra Apple
Efter en længere kamp om at få muligheden for at teste telefonen, og endnu længere ventetid, fordi en af forsendelserne af OnePlus One-telefonerne blev stoppet af tysk told, fordi deres "CE-logo" var for lille, fik vi endelig fat i pakken med telefonen.
Det var som at stå med et vaskeægte enhjørninghorn i hænderne.
Efter det brune pap var blevet fjernet stod jeg med en rød og hvid pakke, som er flot udført og gav en "wuaw-effekt", allerede inden at jeg havde telefonen i hænderne.
En følelse, jeg ellers kun har fået ved Apples indpakninger, som ganske enkelt giver en følelse af kvalitet, allerede inden man har haft produktet imellem fingrene.
Selve telefonen forstærker bare følelsen af "wuaw". Den store 5,5 tommer skærm af Gorillaglass fylder næsten hele fronten med tynde, sorte kanter rundt om og med knapper forneden.
Skærmen er let hævet fra resten af telefonen, som er omkranset af aluminium, og det giver et lidt anderledes, men stadig minimalistisk look. Jeg var til at begynde med ikke vildt imponeret, da jeg havde en fornemmelse af, at skærmen var udsat for ridser, men den medfølgende skærmbeskytter har endnu ikke fået nogen ridser, så min frygt var ubegrundet.
På bagsiden sidder der muligvis den bedste plastik, jeg nogensinde har rørt. Den testede version er med 64 gigabyte hukommelse, og med den følger der et "Sandstone"-cover. Det skulle føles som sandsten, hvilket mine geolog-glade venner siger, passer meget godt.
Jeg kommer kun til at tænke på gamle Lenovo/IBM-maskiner. Og det er en god ting.
Samtidig er slottet, hvor simkortet skal sidde, uhyggelig godt skjult. Det er næsten umuligt at se, hvor hullet er, da det er skåret helt præcist. Hvis der da bare havde været et matchende slot til micro-SD, men det findes ikke på nogle af OnePlus' to modeller. Ærgerligt.
Telefonens to eneste hardwareknapper sidder på hver sin side af telefonen. Volumeknapper på venstre, standby på højre, og de er strategisk placeret, så man kan trykke på begge med én hånd. Det havde været et helvede, hvis knappen havde siddet på toppen, hvilket nogle producenter stadig gør på deres telefoner med skærme over 5 tommer.
Selv har jeg næsten ikke brugt startknappen, da men med telefonens software kan bestemme, at man på bedste LG-manér kan starte og slukke telefonen ved at dobbelttrykke på telefonens skærm. En yderst undervurderet funktion.
Hvad i alverden er CyanogenMod?
Så snart man tænder for telefonen, bliver man mødt af, for nogle, et noget ukendt logo. CyanogenMod.
CyanogenMod er en modificeret version af Android, som en gruppe entusiaster har udviklet. Mest af alt ligner et "stock-Android", altså den reneste form for Android, men det er meget mere end det. Der er nærmest ikke den detalje, knap eller tilføjelse, som du ikke kan ændre.
Oveni det har udviklerne bag CyanogenMod allerede tweaket, forbedret og forandret en god del af systemet, så det fungerer bedre.
Blandt andet slår 3G/4G automatisk fra, når du er på et wifi-net og du har mulighed for at bruge topbjælken som lysniveau-knap ved at køre fingeren fra højre mod venstre. Det er små ting, men der er mange af dem, og jeg har endnu ikke fundet en ændring, hvor jeg ikke har tænkt "Smart!".
Jeg har altså ikke fornemmelsen af at have en telefon med 700 forskellige gimmicks, sådan som det nogen gange skete med for eksempel Samsungs tidligere telefoner.
Til at holde telefonen kørende har den en snapdragon 801 processor. Det er den samme processor-serie som HTC One (M8), Sony Z2 og Samsung Galaxy S5, I øjeblikket er det kun LG G3, der har en kraftigere processor-type, og ærlig talt, så er det mere end rigeligt. Samtidig har telefonen tre gigabyte ram, hvilket igen er i den absolutte top på flagskibsskalaen.
På intet tidspunkt har systemet hakket eller på anden vis haft problemer med at følge med på grund af manglende kraft i motorrummet. Det er ved at være en sjældenhed på alle flagskibstelefoner, men det forekommer alligevel fra tid til anden på de fleste. Særligt oplevede jeg det ofte på testen af Samsungs Galaxy S5.
Der, hvor jeg til gengæld har oplevet en del problemer med CyanogenMod, er med apps. Alt for ofte blev jeg mødt med en "Applikationen XXX er desværre stoppet". Både kamera, Google-søgning og Trebuchet, som er telefonens grafiske overflade (Launcher), er "desværre stoppet" - og ikke kun en gang.
Det er ikke et stort problem, men det sker oftere end på nogle af de mere etablerede producenters produkter.
Jeg har tidligere ejet en CyanogenMod-rootet Samsung Galaxy S3, så jeg er vant til, hvordan systemet opfører sig. Derfor forventede jeg heller ikke andet, end at apps fra tid til anden ville stoppe. Jeg betragter det som et kompromis.
For hvis man kan leve med et par svipsere med apps, får man til gengæld et af de bedste Android-systemer på markedet. CyanogenMod bliver ofte opdateret, og fire småfejl, som jeg havde skrevet ned, eller som andre anmeldere havde påpeget, er alle blevet rettet efter en uge.
CyanogenMod og OnePlus lover desuden, at Googles kommende Android L kommer på telefonen højst tre måneder efter lanceringen. Det er virkelig hurtigt, og mange ejere af andre telefoner skal være heldige, hvis de overhovedet kommer til at se det.
Powersaver og powerwresler!
På batterisiden finder vi et 3100 mAh batteri, som sagtens kan holde til en normal dags brug. Jeg er ikke skuffet over batteriet, men med så stort et batteri havde jeg dog nok forventet en smule mere.
I en test med en konsol-emulator (DraStic; Nintendo DS-emulator) kunne jeg presse godt syv timers skærmtid ud af den. Det er halvanden time mere, end da jeg gjorde det samme med en LG G3.
Men er man utilfreds med batterilevetiden, eller vil man gerne have den til at arbejde endnu hurtigere, så længe leve CyanogenMod. I et udvidet og lettere skjult menufelt finder man ydeevnehåndtering. Her er det muligt at ændre telefonen, så den konstant kører på strømbesparende, balanceret eller fuld ydeevne.
Er du mere nørdet og har styr på din Android, kan du gå længere ind i systemet og ændre på telefonens processor. Maksimal CPU-frekvens, laveste CPU-frekvens eller hvordan telefonen skal håndtere apps i sin hukommelse. Det er noget mere avanceret, og der er mere, der kan gå galt, hvilket CyanogenMod også advarer imod.
Men man kan.
Skærm og kamera
Skærmen, som holdes i gang af det store batteri, er en Full HD 1080p IPS skærm. Det betyder kort fortalt, at skærmen er udmærket skarp, har gode betragtningsvinkler og tilpas levende farver. Med en pixeltæthed på over 400 kan man ikke brokke sig over skarpheden, og jeg fik læst slutningen af Nordkraft, uden at jeg fik ondt i øjnene.
Men skærmen er også et af telefonens få potentielle minusser. 5,5 tommer er meget stort, og det vil også være for stort for mange. De stadig større telefoner er en stærk tendens i specielt Asien, hvor Galaxy Note og lignende phablets er storsællerter, men det mangler stadig at slå helt igennem herhjemme, hvor det at have plads til en telefon i et par stramme jeans stadig er vigtigt.
Med god grund.
Dog er det ikke umuligt at elske sådan en telefon. Personligt er jeg blevet omvendt, og jeg går nu glædeligt med en gigantisk sandblæst klods i bukselommen. Især fordi den fungerer så godt som e-bogslæser.
På bagsiden af telefonen sidder et 13 megapixel-kamera. Kameraet er faktisk et af de få steder, hvor jeg kunne ønske mig noget mere. Kameraet tager brillante billeder i naturligt lys, men så snart du kommer ind i et mørkt rum eller når de sene aftentimer, bliver billedet hurtigt gnidret og har en god mængde støj.
Mange andre smartphones har væsentligt bedre kamera. For eksempel HTC One (M8), Iphone 5S og LG G3.
Et andet alternativ kunne være Nokias 930, som vi testede i sidste uge.
Dermed ikke sagt, at det tager dårlige billeder. Langt fra endda, men køber du din telefon for at få et super godt mobilkamera, så findes der bedre alternativer på markedet.
Men igen - OnePlus One koster kun 2.500 kroner, og til de penge tager kameraet gode billeder.
Kinesisk telefon på europæisk netværk ...
Hvis du ikke allerede har fanget det, er jeg vild med OnePlus. Faktisk har jeg allerede besluttet mig for, at det bliver min faste telefon i hvert fald den næste måneds tid.
Men på et punkt fejler den kraftigt fra tid til anden. Dækning.
Jeg bruger 3 som mit teleselskab, og sammen med min gamle telefon, en Nokia 925, gav det en næsten konstant 3G/4G forbindelse i alle større byer. Dog måtte jeg leve med 2G - til tider 3G, når jeg besøgte min familie ved Varde i Vestjylland, men det var stadig acceptabelt og på niveau med andre selskaber, som jeg har haft igennem tiderne.
Med OnePlus er det anderledes. Lidt for ofte ender jeg uden forbindelse til nogen form for netværk, så jeg ikke engang kan ringe eller sende sms'er.
Selv under et familiebesøg i Albertslund var jeg uden dækning i flere timer. Og jeg kan endda se, at jeg befandt mig lige ved siden af en af 3's LTE-master.
Det er et problem, for du kan ikke vide, hvordan telefonen fungerer sammen med dit abonnement. Du kan nemlig ikke prøve telefonen før køb. Telefonen kan kun købes via OnePlus' egen hjemmeside, og selv når der bliver åbnet op for det egentlige salg - og ikke kun igennem det nu tåbelige invite-system - så kan du altså stadig ikke prøve den først.
Samtidig er det vigtigt at vide, at hvis du er TDC-kunde, kan du ende med at have en telefon, som i langt størstedelen af Danmark ikke kan få 4G-forbindelse (LTE), da TDC bruger 800 MHz (LTE Band 20), hvilket OnePLus One ikke understøtter. 3 bruger 1800/2600 MHz.
Lydkvaliteten i samtalerne er dog klar og tydelig, og har på intet tidspunkt været et problem.
Hvad skal den sammenlignes med?
Faktisk har det været svært at placere OnePlus One på sammenligningsbrættet. Hardwaremæssigt skal den jo sammenlignes med telefoner som One (M8), GS5 og LG G3, men prismæssigt er vi i niveau med Huawei P7 Ascend og sågar HTC's to entry-modeller som 816, som også er en 5.5 tommer telefon.
Faktisk er OnePlus One billigere end de tre ovenstående, som ellers skal være billige alternativer til de dyre flagskibe.
Derfor ryger OnePlus One op i en kategori for sig selv, som stiller et utrolig vigtigt spørgsmål: Hvorfor kræver de andre producenter så meget for deres telefoner?
OnePlus sælger telefonen til så lav en pris for at skabe sig en platform på markedet. Der er altså ikke megen indtjening i salget af One for OnePlus, men salget går stadig ikke i minus for dem. Men selv med det argument, hvorfor skal en tilsvarende telefon så være næsten dobbelt så dyr?
Hvorfor skal jeg betale over 4.000 kroner for en Samsung Galaxy S5, hvis jeg i stedet kan få en lignende telefon for 2.500? Og OnePlus One føles endda som et bedre produkt.
Konklusion
OnePlus One er uden tvivl årets telefon. Det skyldes en kombination af den aggressive pris, et lækkert design- og materialevalg og CyanogenMod, som jeg er hamrende forelsket i.
Desværre er den umulig at få fingrene i for almindelige dødelige i øjeblikket. Det tog os journalister tre uger for at overtale en af OnePlus One's pressefolk til at hoste op med en invite, så vi kunne foretage en test, og skal du have den som almindelige forbruger, skal du inviteres til at købe den af OnePlus selv igennem konkurrencer eller af en ven, som allerede har fået en invite.
Om den er til at få eller ej, så er det stadig en vigtig telefon. Mobilpriser har længe været uhyggelig høje, så at OnePlus tør prikke til det stillestående vand er et frisk pust.
Lykkes det dig at få fingre i en OnePlus One, vil du ende med en af de bedste telefoner på markedet.
Den er dog ikke uden fejl. Huller i en ellers fantastisk software giver små generende problemer fra tid til anden, men CyanogenMod er hurtige og gode til at rette fejl og mangler - langt hurtigere end deres mere "professionelle" konkurrenter.
Dækningen er fra tid til anden et problem. Når 3G/4G er mulig, har du en super hurtig telefon, som surfer derudaf, men personligt oplevede jeg en række dækningsproblemer.
Som tidligere nævnt, så vil dette blive opdateret, hvis det viser sig at være anderledes med andre netværk.
Netværksproblemer eller ej, så er det min nye personlige favorittelefon sammen med HTC's (M8)
Læs også: Test: HTC One M8 er en suveræn mobil og scorer topkarakter
Læs også: Test: Så fed er ny top-smartphone fra Sony
Læs også: Test: LG G3 har den flotteste skærm nogensinde set på en telefon
Læs også: Anmeldelse: Samsung S5 er blevet bedre - men ikke meget