Artikel top billede

Denne type software giver den vildeste vækst i 2014

2014 ser ud til at blive et sløjt år for den globale it-vækst, men på ét software-område er der fuld gang i efterspørgslen.

20.000 milliarder kroner.

Så mange penge forventer it-analysehuset Gartner, at verden vil bruge på it i 2014, hvilket er omkring 440 milliarder kroner mere end sidste år.

Det beløb er faktisk mindre end, hvad regnehovederne hos Gartner havde forventet, da deres estimat for 2014 lå på knap 220 milliarder mere.

I den svage vækst på 2,1 procent i forhold til sidste års globale it-forbrug, er det især virksomheds-software, som vinder frem med en omsætning på 1.750 milliarder kroner.

Herunder udpeger Gartner database management-software, som storsællerten i 2014, der skal drive væksten.

Det skriver The Register.

Datacenter-systemer står stille

På it-servicemarkedet er der også en lille fremgang på 3,8 procent i forhold til sidste år, hvor Gartner udpeger cloud-industrien som en stor konkurrent til den traditionelle outsourcing-aftale.

Enheder som pc'er, mobiltelefoner og tablets vil opleve en vækst på 1,2 procent, mens teleindustrien må belave sig på kun at opnå en vækst på 0,7 procent.

Her skal det dog noteres, at teleservices overordnet er det største it-område med en forventet årlig omsætning i den globale landsby på 8.730 milliarder kroner.

Datacenter-systemer vil derimod ifølge Gartner kun opnå en vækst på 0,4 procent - eller 764 milliarder kroner.

Gartner forventer, at efter et relativt sløvt 2014 vil it-investeringerne løfte sig mellem 2015 og frem mod 2018, hvor it-analytikerne forventer en vækst på 3,7 procent.

Læs også: 
Den frygtede skygge-it: Når it kommer ud af kontrol

Forretningen hapser dit it-budget: Derfor er det helt fint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere