Artikel top billede

Sikkerhedsbombe: Windows XP oversvømmer de små og mellemstore firmaer

XP fylder stadig en femtedel af harddiskene i de små og mellemstore virksomheder. Det betyder millioner af malware-angreb hver eneste måned.

En ud af fem computere i de små og mellemstore virksomheder (SMV) kører stadig med Microsofts pensionsramte styresystem Windows XP på trods af, at supporten for længst er udløbet.

Det viser en rundspørge foretaget af antivirusproducenten Bitdefender.

Undersøgelsen er foretaget fra marts til maj 2014 og omfatter 5.000 SMV'ere verden over i produktionssektoren, detailindustrien, medicinalindustrien og uddannelsessektoren.

Resultatet er, at 18 procent stadig sejler rundt i XP-suppen.

Det ligner dog en forbedring i forhold til tal fra starten af 2014, hvor det samlede antal XP-maskiner blev anslået til at være på 25 procent.

Læs også: Nu giver Windows 8.1 lillebror baghjul

"Undersøgelsen dækker desværre ikke Danmark, men med mit kendskab til det hjemlige marked, ville det ikke overraske mig, hvis det herhjemme også er cirka 20 procent af SMV'erne, som stadig kører på Windows XP," siger Bo Skeel, sikkerhedsekspert i Bitdefender.

Hvis man ser på tal fra Danmark, så er de dog knap så sortsynede, og XP-problemet er for nedadgående på vores breddegrader.

I Danmark lyder opgørelsen fra Danske Medier Research (tidligere FDIM) på, at andelen af Windows XP-brugere på det danske internet ligger på lige godt fem procent. Hvilket cirka svarer til, at der er 200.000 XP-maskiner i Danmark.

Tallene er dog fra årsskiftet 2013/14 og er derfor nok noget mindre i dag.

Læs også: Så mange danskere kan stå uden NemID i næste måned

Omvendt er XP uhyre populært i lande som Kina, hvilket trækker gennemsnittet op. Derfor skal de 20 procent tages med et vist forbehold i Danmark, hvor problemet langt fra er så presserende som i andre regioner.

Millioner af malware-angreb

Den manglende XP-sikkerhed efter supportophør er dog til at tage at føle på.

Millioner af malware-angreb rammer virksomheder hver måned, og hackere prøver at stjæle oplysninger ved at udnytte systemets sårbarheder, fortæller Bitdefender.

"Tallene i denne undersøgelse er meget bekymrende. Der er tale om, at næsten hver femte SMV'er spiller hasard med it-sikkerheden og derfor risikerer at miste fortrolige kundeoplysninger," siger Bo Skeel.

Selv om XP-tallene stadig er høje, er der tegn på bedring.

Bitdefenders undersøgelse viser nemlig også, at 53 procent af virksomhederne opgraderede til Windows 7 Professional.

Læs også:
Så hundedyr bliver Windows XP-support lige om lidt

Derfor truer Windows XP-kaos på danske hospitaler

Popup-besked vil komme igen og igen: Skal få dig til at droppe XP




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere