Artikel top billede

Få år ude i fremtiden: Sådan kan batterilevetiden på din bærbare øges til 50 timer

Inden for de kommende seks år vil din bærbare computers batterilevetid kunne hæves til op til 50 timer. Se her, hvordan det vil kunne lade sig gøre.

Mindre strømforbrug og dermed længere batteri-levetid står højt på dagsordenen hos verdens hardware-producenter.

Det gælder også chip-producenten AMD, der er i gang med at nytænke hele den måde, hvorpå selskabet designer sine chip.

Målet er i løbet af de kommende seks år at udvikle en pc-chip, der er 25 gange mere energi-venlig end de nuværende chip.

Lykkes det, vil det kunne føre til, at din bærbare pc i fremtiden vil kunne være tændt i op til 50 timer mellem hver opladning.

Teknisk handler det for AMD om at forbedre den såkaldte performance-per-watt, så både performance og energi-venlighed bliver forbedret, uden at det går ud over den ene del.

AMD's 'performance-per-watt' er i de seneste seks år blevet forbedret ganske markant, men det skal gå endnu hurtigere med forbedringerne, mener selskabet.

Udviklingsarbejdet vil blive rettet mod både AMD's x86- og ARM-chip. I dag regnes ARM-chip - der primært anvendes i smartphones og tablet-computere - for at være en del mere energi-effektive end x86-chip.

Forbedringerne i performance-per-watt skal ikke mindst findes via en detaljeret gennemgang af AMD-chippenes kredsløb.

Ideen er at lede efter områder i kredsløbene, der i perioder - som i chip-verdenen er millisekunder - er inaktive og derfor kan lukkes ned i disse øjeblikke.

Hertil kommer forbedringer inden for omstrukturering af transistorer, ligesom AMD forventer generelle løbende forbedringer inden for eksempelvis software og udviklingen af nye hukommelses-teknologier.

De fleste af AMD's performance-forbedringer har i de senere år været rettet mod GPU'erne, der i AMD's teknologier er bygget sammen med CPU'erne på samme chip.

AMD regner software-forbedringer for helt essentiel i arbejdet, og selskabet vil løbende lancere programmerings-værktøjer, der kan understøtte de fysiske forbedringer i CPU og GPU, som er på vej.

De vil blandt andet tælle et system, hvor hukommelses-ressourcerne bliver samlet samme sted, som alle de øvrige enheder i maskinen skal kunne tilgå. Det skal give forbedret latency og sænke kravene til systemet.

Når det gælder grafik, vil AMD kigge på styringen på enkelt-frame-niveau. Ideen er kun lige nøjagtigt at levere nok energi til at kunne afspille en video eller lignende med den ønskede opløsning.

Ifølge AMD er netop grafik-elementerne blandt de meget energi-krævende i en computer, og målet er at fjerne ethvert overforbrug.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren