Så kom den endelig til Danmark. Chromebook. For to år siden blev Chromebook'en lanceret ved Googles udviklerkonference og har efterfølgende fået en god markedsandel i Nordamerika.
Systemet bygger på Googles tjenester og lever næsten 100 procent i skyen, hvilket betyder, at det kræver næsten ingenting at køre ChromeOS. Det giver billige og hurtige maskiner, som i hvert fald i USA er faldet i god jord hos firmaer og uddannelsessteder.
I 2013 stod Chromebooks for 21 procent af det samlede computersalg i USA på erhvervs- og uddannelsesområdet, og Microsoft, som ellers står som en anden Goliath med Windows på 90 af alle computere, er hunderæd for den nye David.
Så bange, at de kører offensive reklamekampagner mod Chromebooks i USA, og i Danmark har Microsoft udsendt en perfekt timet undersøgelse i samarbejde med Epinion, som meget belejligt viser, at forældre er bange for, hvor deres børns data ender henne, når it-firmaer skal håndtere deres data.
Tidligere har Odense måttet opgive at bruge Google Docs på skolerne - netop på grund af, at man ikke kunne sikre persondata.
Men nu er Chromebook kommet til Danmark, og derfor kigger vi på en af Acers modeller.
Da det er en af de første reelle Chromebooks i Danmark, bliver det samtidig en anmeldelse af Chrome OS-systemet, som kører under Acers matte plastik.
Den udlånte model er en ældre model af den, som kommer til Danmark i løbet af juni, men ud over en skiftet kerne fra Intels Celeron til Nvidias Tegra, er der ikke den store forskel.
Acer forklarer også selv, at der ikke skulle være den store forskel at mærke på ydeevnen.
Udseendet
Acers Chromebook er en hvid skønhed. Det taiwanske firma har en forkærlighed for plastik, som mange ellers har kritiseret Acer for igennem årenes løb. Men Chromebooken er gennemført lavet i en god og solid plastik, som ikke knirker eller knager. Plastikken er mat og glat, og låget prydes af et Acer-logo sammen med Chromes umiskendelige cirkel og navn. Noget som alle Chromebooks har. Intet ondt at sige her.
Indeni finder vi et sort tastatur og en sort kant om skærmen, som står i en god kontrast til resten af det hvide. Faktisk er designet spot on for en maskine til den pris. Det føles ikke just som B&O, men for de godt og vel 2.000 kroner, som man skal give for maskinen, er det ganske udmærket.
Maskinen har de vigtige udgange, som man har brug for. 1 USB 2.0, 1 USB 3.0, audiostik, et fuldt HDMI, et SD-slot og et Kensington-låseslot plus strømindgang selvfølgelig.
Det er en lille bærbar. Kun 11,6 tommer, så tasterne er selvfølgelig små og afstanden mellem tasterne lille. Selve tasterne er dog gode. Acer er faktisk generelt ved at få styr på tastaturet. Det er ikke på niveau med Lenovos, men ikke lige så dårligt som Samsungs. Men det er selvfølgelig en smagssag.
To ting er der dog at sige om tastaturet: Mangel på baggrundsbelyste taster og Enter-tasten. Enter-tasten er halveret i størrelse og deles med '-tasten, hvilket gør den svær at ramme. Det er dog et amerikansk tastatur, som er på den udlånte model, så dette kan være anderledes på den model, som kommer i de danske butikker.
Touchskærmen har en opløsning på 1.366 x 768, og skærmen er ganske flot. Opløsningen er dog i den lave ende og minder om bærbare fra for flere år siden. Google har dog lavet deres egen chromebook, Pixel, som har hele 2.560 x 1.700 pixels på skærmen. Læs om Google Pixel her.
Chrome OS
Maskinen er styret af styresystemet Chrome OS - et letvægtssystem, som egentlig bare er en udvidet Chrome browser. Alt klares via browseren. Åbnes mailprogrammet, kalenderen, skriveprogrammet eller Spotify, åbner Chrome-browseren op.
Når alt klares over browseren, kan Acer uden problemer smide en lavpris Celeron-processor med lav ydelse i tabletten. I løbet af juni kommer der dog en ny version med Nvidias Tegra-processor, som skulle kunne klare arbejdet mindst lige så godt.
Selv indstillingerne ligger i Chrome-bowseren, og det er kun få programmer, som ikke ligger som en tab i browseren.
I modsætning til andre bærbare kan du ikke efterfølgende installere Windows - eller Mac eller Linux-programmer for den sags skyld - på Chrome OS, men har adgang til Chrome Web Store, ligesom du har i din Chrome-browser på en hvilken som helst anden computer, Chromebook eller ej.
Det betyder også, at programmer som Skype ikke eksisterer - Google foreslår, ikke overraskende, at man i stedet bruger deres egen Google Hangouts.
Og der er trods alt en relativ stor mængde programmer at finde i web-butikken.
Chromebooken kommer allerede med en stor mængde apps fra Google, og når du logger ind med din Google-konto (det skal du gøre, og en Chromebook ville være ubrugelig uden), henter den automatisk de Chrome-apps, som du allerede har installeret andetsteds.
Maskinen har 16 gigabyte lagerplads lokalt på harddisken, men Google giver dig 100 gigabyte plads i to år på deres cloudservice, Google Drive. Og det er her, at du skal placere alle dine data fra Google Docs: Din - måske - nye officepakke.
Den gratis officepakke, som kun virker online, bliver din nye bedste ven, for du kan alligevel ikke installere andre lignende officepakker.
Den gemmer selvfølgelig automatisk i Google Drive, hvor du også gemmer alle billeder, som du redigerer i Picasa, det medfølgende billedbehandlingsprogram.
Alt ender i skyen
Den lille computer klarer i øvrigt det hele ganske hurtigt. Jeg kunne se en Netflixfilm, have 12 tabs åbne i et vindue ved siden af, hvor mange af dem var billedtunge som tv2.dk og Flickr.
Dog kunne Netflix og YouTube godt hakke en lille smule, når jeg hoppede fra vindue til vindue, men jeg fandt det aldrig rigtig et egentligt problem. Specielt når man tager prisen i betragtning. Og ja - Netflix og Spotify, to af danskernes streaming-darlings, er at finde på Chromebooks.
Chrome OS kører som tidligere nævnt på en Celeron/Tegra-processor, og da computeren alligevel ikke kan køre nogen former for krævende programmer, har den også en fornuftig batterilevetid. Acer siger selv over 8 timer, og det er slet ikke et dårligt estimat.
Klarer hvad 80 procent af befolkningen kræver
Og Chrome OS - og Acers Chromebook - klarer ganske godt, hvad nok 80 procent af den danske befolkning har behov for, når de skal bruge en computer. Mange skal bare bruge en computer, som kan klare mails, YouTube, Facebook, nyheder, musik og let redigering af tekst.
Alle de ting klarer maskinen fornuftigt - og så endda til kun lidt over 2.000 kroner. Vel at mærke så længe maskinen er tilsluttet internettet.
Det lyder som en vidundermaskine, som er skabt til blandt andre mormor hjemme i stuen. Lidt som de populære netbooks for nogle år siden.
Men det er også en maskine, som kan forvirre. Et par af mine svenske kollegaer har fortalt mig historier om svenske sælgere i Elkøb (Elgiganten i Danmark), som gentagne gange har oplevet sure kunder, som returnerer deres Chromebooks, fordi kunderne troede, at det var en fuldt fungerende Windows-maskine.
Det samme skete, da de billige netbooks massesolgte for få år siden, og producenterne oplevede en stor stigning i supportkald, når folk skulle omstille sig fra Windows til Linux på de små maskiner.
Det vil uden tvivl også ske i Danmark, når fru Hansen på 76 går ned i en Fona og ser en Chromebook til 2.399 kroner ved siden af en Windows-maskine til 4.099. Hun bliver til gengæld svært skuffet, når hun så senere ikke kan installere et program, som hendes barnebarn vil have ("alle seje bedstemødre spiller Peggle" ifølge min fætter på 11).
For mere avancerede brugere sidder jeg med spørgsmålet: Hvorfor ikke bare købe en tablet? Den kan lige så meget - eller lige så lidt - som en Chromebook.
Og så yder Chromebooken altså kun 100 procent, når den er online. Det er et problem - cloud-computer eller ej.
Som at køre på halv kraft
For når nettet forsvinder, forsvinder Googles gigantiske hjerne også. Den hjerne som holder computeren i gang, og som gør, at Chromebooken ikke bare er en tom skal eller endnu en billig netbook.
Men så snart den metaforiske navnlestreng til Google er klippet - da alle alligevel bruger trådløst - forsvinder Chromebookens magi.
Næsten samtlige apps fungerer i en Chrome-tab, men uden internet får man bare en kedelig besked om, at "servicen er ikke tilgængelig".
Der findes offlineversioner af nogle af de forskellige apps, såsom kalender, Google Drive og Gmail, men man skal selv installere dem ved siden af. De fungerer udmærket, men det er tydeligt at mærke, at det er meningen, at den skal være på nettet hele tiden, så Google kan hjælpe dig. Her savner man et indbygget 3G-modem.
Googles øjne er rettet mod dig
En anden barriere for mange vil nok også være at alle dine data ender hos Google. Det er næsten umuligt, at verdens største søgemaskine ikke har data på netop dig, med mindre du bruger det anonyme TOR-netværk, men på en Chromebook går du hele vejen.
Alle billeder, film, dokumenter og filer ligger i Google Drive, og så er spørgsmålet, hvad Google nu bruger disse informationer til. Odense kommune prøvede i en længere periode at få lov til at bruge Google Docs i skolerne, men endte med at give op. Blandt andet på grund af børnenes data. Hvor ville det fysisk ende henne, og hvor meget - og hvordan - kan Google bruge?
Samme er netop sket hos vores svenske naboer, hvor Datainspektionen netop har stoppet en aftale mellem Google og skolerne i Malmø, som netop ville bruge Googles "Apps for Education". Datainspektionen frygtede, at aftalerne ikke var konkrete nok omkring, hvordan Google må eller ikke må håndtere de unges data.
Hvordan Google må bruge vores data, skal jeg ikke kunne sige, men det er noget, som vores politikere, og fagmænd hos Datatilsynet i både Danmark og andre lande, har fokus på. Noget som vi alle burde have.
Konklusion
Chromebooken minder mig mest af alt om netbooken fra 00'erne. Små bærbare, som kunne køre på batteri i hundrede år (efter datidens standarder), men som ikke kunne klare lidt mere krævende programmer.
Flere analysebureauer placerer endda Chromebooks i netbook-kategorien, når de skal estimere markedsandele, hvilket betyder, at vækstraten på "netbooks" pludselig er steget voldsomt igen de seneste år.
Acers Chromebook er en skøn lille maskine rent hardware-mæssigt, men jeg er ikke overbevist med hensyn til Chrome OS.
Jeg føler ikke på noget tidspunkt, at jeg får noget hos en Chromebook, som retfærdiggør de kompromisser, som jeg må tage for at have en.
Det kan godt være, at en Chromebook kun koster 2.300 kroner, men jeg føler, at jeg sidder med en Windows RT maskine igen. Og det var en fejl af dimensioner: En computer som ligner en bærbar, men som ikke kan det samme som en bærbar. Det er måske fint på en skole, men forbrugere er kritiske, når først glæden over de sparede penge er forduftet.
For 2.300 kroner kan jeg i stedet få en rimelig Android-tablet eller en lidt ældre iPad. De kan godt og vel det samme, er mere mobile og har ofte et bedre batteri. Mange producenter, såsom Asus, laver desuden Android tablets med tilhørende tastatur, hvor der er inkorporeret en trackpad. Ellers kan et eksternt tastatur ofte give en god oplevelse.
Se for eksempel testen af Microsoft smarte Wedge-tastatur, som passer til alle tablets.
De eneste steder, hvor en tablet ofte må krybe til korset, er ved håndtering af nogle former for hjemmesider (aflevering af skoleopgaver på skolens intranet og så videre), og så skal man have fat i en rigtig bærbar.
I sidste ende er Chromebooken godkendt. Den kan det, den lover, og den gør det ganske okay. Man skal altid vurdere produkter ud fra målgruppen, men jeg kan bare ikke blive imponeret.
Jeg kan som garvet computerbruger ikke forestille mig at gå over til en Chromebook, men jeg kan sagtens forstå dens plads på markedet.
Men samtidig bryder jeg mig ikke om, at al min data ligger så meget i skyen. Stanniolen er godt trukket ned over mit hoved, når det kommer til, hvor meget jeg tror, at firmaer som Google kigger med i mine ting. Samtidig er der alle historierne om NSA og deres relativt lette adgang til data, når det først rammer amerikansk jord. Og det er ikke til at undgå at bruge Googles skytjeneste, hvis du går over til Chromebooks.
Hvis du ikke er typen, som har stanniolhatten på og i stedet tænker, at Googles slogan "Don't be evil" passer godt til dem, og du bare skal bruge en computer til de mest basale opgaver, uden at du har lyst til at betale en bondegård, så gå amok.
Skulle jeg selv købe en billig computer til det mest basale, ville jeg hellere købe en Windows-maskine fra sidste år kombineret med de mange gode gratis programmer, der findes på Windows-platformen.
Det er måske knap så smart og hipt - til gengæld er det gennemprøvet og effektivt.
Læs også: Disse 20 gratis værktøjer til Windows gør din dagligdag nemmere