Artikel top billede

Microsoft: Her er de største sikkerhedsproblemer lige nu

Microsoft har tegnet et øjebliksbillede for at sætte fingeren på de største sikkerhedsproblemer i øjeblikket.

Hvert halve år offentliggør Microsoft en sikkerhedsrapport, der skal afdække, hvilke tendenser og trusler som vi står overfor på it-sikkerhedsfronten.

Kodefabrikken fra Redmond har netop udsendt rapporten for det sidste halvår i 2013.

Her peger firmaet på, at de it-kriminelle har skiftet taktik i takt med, at den software, der bliver udviklet til at beskytte mod netop it-kriminelle, bliver bedre og bedre.

Microsoft Security Intelligence Report (SIR) fokuserer på software-sårbarheder og ondsindet software (malware). Rapporten omfatter virksomheder på tværs af 110 lande.

I den 152 sider lange rapport fremlægger Microsoft statistik for, hvilke problemer der presser it-afdelinger og personlige computere mest på nettet.

Fup-programmer er frygtede

Man kan eksempelvis læse, at antallet af pc'er, som måtte renses for cyber-angreb, blev tredoblet i sidste kvartal af 2013.

Ligeledes svarer 95 procent af respondenterne, at de er mest nervøse for fup-downloads, der snyder brugerne til at downloade ting, som de absolut ikke ønsker på harddisken.

"Der er ingen tvivl om, at virksomheder bør være opmærksomme på at sikre sig med nyeste software og antivirus og samtidig uddanne medarbejderne til kun at downloade indhold og applikationer fra betroede kilder," siger Ole Kjeldsen, teknologidirektør i Microsoft Danmark.

Denne type malware kan være knyttet sammen med helt legitime downloads af eksempelvis software, musik eller andre typer indhold.

En aden opsigtsvækkende tendens er, at det såkaldte ransomware, der tager dine filer som gidsel i form af en krypteret harddisk, som du kun kan få adgang til igen, hvis du betaler for at få fjernet krypteringen, er steget med 45 procent i det sidste halvår I 2013.

"Med den stigende BYOD-tendens (bring your own device, red.), hvor mange forskellige it-enheder får adgang til virksomhedens netværk, er det ekstra vigtigt at gøre opmærksom på sikkerhed," siger Ole Kjeldsen.

Microsoft giver i den forbindelse tre simple råd, der kan beskytte din personlige computer mod sikkerhedsproblemer:

  • Brug nyeste software og opdatér det løbende
  • Download kun dokumenter og applikationer fra kilder, man kan stole på
  • Brug antivirus og back-up af data

Hele rapporten kan hentes på Microsofts webside.

Læs også:
Nu må krypteringens storhedstid komme

Fem nye metoder: Sådan rammer hackerne din smartphone




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere