Artikel top billede

Opsigtsvækkende mail fra Atea: Skælder voldsomt ud på konkurrenter efter at have tabt aftale

Efter at have tabt kampen om et stort offentligt pc-udbud langer landets største hardwareforhandler kraftigt ud efter både konkurrenter og udbudsgiveren SKI.

I en opsigtsvækkende mail til en lang række af kommunernes it-chefer beskylder landets største hardware-forhandler, Atea, sine konkurrenter og udbudsgiveren SKI for at snyde på vægten i et netop afsluttet offentligt udbud af computere.

I begyndelsen af denne måned besluttede Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) at pege på Ateas konkurrent KMD som vinder af en ny pc-aftale, som forventes at indbringe KMD en omsætning på op mod 600 millioner kroner over de næste fire år. Den beslutning udløste en klage fra Atea til Klagenævnet for Udbud.

En uge efter at have sendt sin officielle klage afsted til nævnet valgte Atea meget utraditionelt at skrive en mail til et stort antal af de kommunale it-chefer.

I mailen, som Computerworld er i besiddelse af, kritiserer Atea skarpt SKI's beslutning om at vælge KMD som leverandør på den nye aftale. Atea beskylder desuden de øvrige deltagere i udbuddet for ikke at leve op til kravene i udbudsmaterialet.

"6-7 kommuners indkøb af iPads til samtlige elever i de pågældende kommuner ville have været gratis."

Atea skriver direkte, at afgørelsen om at vælge KMD er sket på et "ikke-korrekt grundlag". Desuden hævder Atea, at man i sit tilbud har givet "den suverænt laveste pris".

Som eksempel hævder Atea, at den påståede prisforskel svarer til, at "6-7 kommuners indkøb af iPads til samtlige elever i de pågældende kommuner ville have været gratis".

Mest opsigtsvækkende er det dog, at Atea indirekte beskylder både SKI og sine konkurrenter for for at have snydt på vægten i forhold til EU's regler for udbud. Atea skriver nemlig i mailen, at firmaets eget tilbud er det "eneste", der indeholder et "konditionalt sortiment" - dvs. lever op til kravene i udbudsmaterialet.

Ateas slutter i øvrigt sin mail med at minde de kommunale it-chefer om, at de har mulighed for at lave deres egne udbud, hvor de kommunale kunder ifølge Atea kan få lavere priser end gennem den nye SKI-aftale.

Kommunal undren over Atea

Den kontroversielle mail har fået flere kommunale it-chefer til at spærre øjnene op. Det gælder blandt andre formanden for de kommunale it-chefer, Henrik Brix, der er it-chef i Favrskov Kommune.

Henrik Brix har i en mail, som Computerworld er i besiddelse af, svaret Atea. Her undrer han sig blandt andet over, at Atea har et "så indgående kendskab til, hvad de øvrige konkurrenter har budt med af priser", som han udtrykker det.

Henrik Brix skriver videre, at Atea "gør sig til dommer over, hvorvidt de andre leverandører har indgivet konditionelle tilbud".

"Jeg må indrømme, at jeg ikke havde fantasi til at forestille mig, at Atea ville udsende en sådan udmelding. Ligesom jeg har vanskeligt ved at se formålet," hedder det afslutningsvis i svaret fra Henrik Brix til Atea.

"Jeg må indrømme, at jeg ikke havde fantasi til at forestille mig, at Atea ville udsende en sådan udmelding."

Ateas mail til de kommunale it-chefer har fået det ellers meget fåmælte SKI til at reagere.

Den 13. maj skrev SKI's direktør Signe Lynggaard Madsen til samtlige de kommunale it-chefer, hvor hun afviser Ateas påstande.

Hun bekræfter over for Computerworld, at Ateas mail har fået hende til at henvende sig direkte til kommunerne.

"Vi er blevet gjort bekendt med Ateas mail til vores kunder om rammeaftale 02.02, og den var af en sådan karakter, at vi fandt anledning til at sende en reaktion til vores kunder for at få sat nogle ting på plads, fordi der var en række påstande i den mail, som vi ikke kunne genkende," siger Signe Lynggaard Madsen til Computerworld.

Hvad var din reaktion, da du så den her mail fra Atea?

"Meget forundret," lyder det fra SKI-direktøren, som dog ikke ønsker at kommentere sagen yderligere.

"Hvordan Atea vælger at rådgive deres kunder i forhold til at købe, må Atea stå på mål for."

Hos vinderen af den omstridte pc-aftale, KMD, vil områdedirektør Morten Grønnebæk ikke gøre det store nummer ud af den kontroversielle mail fra Atea.

"Vi er bekendt med, at Atea har sendt brev til deres kunder. Hvordan Atea vælger at rådgive deres kunder i forhold til at købe, må Atea stå på mål for. Det vil jeg ikke blande mig i. Vi ser SKI-aftalerne som en anerkendt kanal til at foretage indkøb af både ydelser og produkter, og vi oplever allerede nu stor interesse fra kunderne for at købe ind på 02.02-aftalen," siger han.

Her er Ateas forklaring

Atea har i mellemtiden valgt at droppe sin klage over, at KMD er blevet kåret som leverandør på den nye indkøbsaftale.

Direktør i Ateas danske afdeling Morten Felding fastholder, at Ateas tilbud til SKI var det billigste af de i alt fire tilbud, som kom ind.

"Alle tilbudsgivere har fået afgørelsen fra SKI, hvor der er en oversigt over de kriterier, som udbuddet er blevet tildelt på. Det ene er pris og den andet er sortiment. Og på pris har Atea den laveste pris af de fire indkomne tilbud, men på sortiment har vi den dårligste score."

Men I skriver, at I har den suverænt laveste pris?

Man kan jo diskutere, om ting er suveræne eller ikke er suveræne. 02.02 er jo Ateas kerneforretning: At sælge hardware. Og hvis du ikke vinder sådan et udbud, er det følelsesmæssigt ikke rart. Så første reaktion er, at det kan ikke være rigtigt. Det reagerer vi på og sender den her mail ud i markedet."

"Vi bliver jo også klogere, for hver dag der går."

"Så har vi efterrationaliseret og sagt: Hvad er klogest? Tror vi på, at vi har en seriøs chance for at vinde en klage på den her sag. Tror vi på, at det er værd at bruge advokater og ressourcer på at kæmpe for en sag? Eller tror vi på, at det er bedre at bruge pengene og ressourcerne på at gå ud og bearbejde markedet på andre fronter og lade være med at spilde energi på noget, som så måske ikke er gavnligt i det lange løb. Derfor trækker vi klagesagen. Vi bliver jo også klogere, for hver dag der går."

Det fremgår af denne her mail, at I er de eneste, der har et konditionelt sortiment. Er det noget, I fastholder?

"Nej. Vi har trukket klagesagen, så det er ikke et spørgsmål, om vi fastholder eller ej. Vi sendte et brev ud. Vi har valgt ikke at følge det op. Jeg ved også, at SKI har sendt et brev ud om, hvordan de opfatter tingene. Men vi synes ikke, det er værd at fortsætte, for der er ingen, der får glæde af det her. Hverken os eller SKI eller kunderne fremadrettet. Vi må tro på, at SKI har foretaget de rigtige valg. Vi har nok overreageret i første omgang, og så trækker vi den tilbage."

Men den 13. maj - mere end en uge efter at I har indgivet klagen - sender I en mail ud til kommunernes indkøbsansvarlige, hvor I siger, at I har den suverænt laveste pris, og at I er de eneste, der har et konditionelt sortiment.
Det fremgår også, at kommunerne kommer til at betale væsentligt mere for deres indkøb. Og I giver det eksempel, at prisforskellen svarer til, at 6-7 kommuner vil kunne give deres skoleelever gratis iPads. Det må I have lavet en beregning på?

"Vi har vurderet det ud fra, at vi er den største it-leverandør i Danmark. Vi tror på, at med den viden og de leverandører, vi har, at vi har de bedste priser til kunderne. Og så er vi også 100 procent sikre på, at vi vil være i stand til at tilbyde kunderne bedre vilkår end på SKI's aftale. Specielt fordi der jo i svaret fra SKI er dokumentation for, at vi havde den laveste pris."

Men I skriver, at I har den suverænt laveste pris, og at I er de eneste, der har et konditionelt sortiment. Det forstår jeg sådan, at I mener, at I er meget billigere, og at de andre tilbudsgivere ikke har et sortiment, der er konditionelt?

"Det har vi vurderet, at vi ikke kan dokumentere. Det er det, vi er blevet klogere på, og derfor har vi valgt at trække klagen tilbage. Og ordet suverænt: Ja, skulle der have stået suverænt eller ej. Det er ligesom i en reklame, hvor du vil have læserens opmærksomhed. Men du kan altid diskutere, hvad der er suverænt eller ikke suverænt. For nogle er det 100 kroner. For nogle er det 50 kroner og for nogle er det 1.000 kroner."

I jeres mail gør I også kommunerne opmærksom på, at de kan lave deres egne udbud uden om SKI's indkøbsaftale?

"Ja, alle leverandører, der ikke er på denne her aftale, er jo interesseret i at sælge mest muligt. Og derfor er det den eneste farbare vej ind til de her kunder. Derfor vil det selvfølgelig være vores anbefaling, at det kan kommunerne gøre."

Fortryder du i dag, at I sendte den her mail ud til de kommunale indkøbere?

"Vi har jo trukket klagesagen. Men jeg har ikke nogen kommentarer til, om vi har fortrudt det."

Læs også:

Atea dropper klage over gigantisk pc-aftale

Atea bremser pc-aftale til 500 millioner kroner




IT-JOB

Dynamicweb Software A/S

Solution Tech Lead

MAN Energy Solutions

Principal Expert DevOps

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Sr. Test Analyst
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere