"Lap record, lap record! Keep the pace!"
Ordene udstødes med en kraftig tysk accent. Og de gjalder om kap med den infernalske motorstøj, der tordner mod Tom Kristensens styrthjelm, mens nattemørket høvler forbi den toptunede Porsche 935, som er på vej mod danskerens første sejr i verdens vildeste motorløb, Le Mans.
Teamchefen er egentlig af tysk afstamning, og hans beskeder via radiosystemet gives normalt på hjemstavnens gloser, men i ren begejstring og med adrenalinen pumpende i kroppen er han slået over i engelsk.
Indtil få dage før starten på Le Mans i 1997 blev skudt i gang, havde den danske racerkører faktisk ingen anelse om, at han skulle deltage i løbet.
"Jeg havde planlagt en cykeltur i Luxembourg, men tre dage før starten fik jeg et telefonopkald på foranledning af teamets førstekører Michele Alboreto. Han ville have mig med i vognen," fortæller Tom Kristensen.
Et tilbud som han selvfølgelig ikke afslår, selv om ønskerne dengang gik mere i retning af Formel 1 end Le Mans' lange løb.
Den korte frist betød, at forberedelsen bestod af blot 17 test-omgange på den 13,65 kilometer lange bane.
Men det skulle dog vise sig at være nok.
Efter 361 omgange i Porsche-bilen kunne holdkammeraterne og Tom Kristensen nemlig ryste de enorme champagne-flasker og løfte pokalen i triumf over at være vinder af det legendariske løb.
Det blev samtidig starten på en sejrsrække, der har gjort den lille dansker til disciplinens største vinder. Indtil videre har han hevet ni titler hjem til Hobro.
Det handler (også) om teknologi
Den første sejr er naturligvis altid noget særligt.
Det samme gør sig gældende for teknologien bag, der specielt på ét punkt står i stærk kontrast til de efterfølgende sejre.
Der blev nemlig ikke opsamlet data på bilens præstationer i 1997. Det er helt utænkeligt i dag, hvor alt måles, vejes og regnes efter af store it-systemer for at øge bilens ydeevne og hastighed.
"Da jeg debuterede på Le Mans, var det med et privat team, og der var ingen data på den bil, vi kørte. I dag skal der være 15 ingeniører og deres laptops på stedet, før jeg bare kan starte bilen," fortæller Tom Kristensen.
Jeg møder ham i København, hvor han er inviteret til at fortælle om databrug i motorsporten til it-firmaet SAS Institutes big data-kunder.
Teknologi har gjort dig til en hurtigere racerkører, men har det gjort dig til en lykkeligere racerkører?
"Teknologi er en passager og samarbejdspartner, der gør mig mere nysgerrig. Jeg er vild med den proces, det er at gøre tingene bedre. Det handler om det menneskelige element, der skal få teknologien til at performe bedre."
"Den bil, jeg kører i i dag, er et laboratorium, og hvis it-systemerne ikke er i top, så vinder du nok ikke lige den dag. It er en samarbejdspartner, der gør vejen til at blive en lykkelig racerkører mulig. Du kan ikke være med i konkurrencen uden it, sådan er det bare. Uden data er du blind, men man skal også huske, at uden mennesker er du absolut ingen steder."
Formel 1-legenden Ayrton Senna beskriver de lykkeligste perioder i sin karriere som ungdomsårene i gokarten uden teknologi, politik og penge. Han kaldte det for rent race. Har han en pointe?
"Det, jeg elsker allermest, er, når jeg sidder i gokarten, mærker farten, at den skrider ud i svingene, jeg korrigerer og kører stærkt. Det er motorsport. Men du skal ikke køre gokart i ret lang tid, før du finder ud af, at hvis dæktrykket er lidt anderledes, eller hvis sædet sidder lidt længere tilbage, så kører du endnu stærkere. Det har vi it-systemer til i dag og formidlet på den rigtige måde gør det sporten bedre," fortæller Tom Kristensen.
Det rene race har altså ikke måttet strække gevær til de store datamængder. Men løbene er blevet tættere, og det er nuancer frem for kvantespring, der præger sporten.
"Nogle gange kan motorsport måske fremstå lidt forudsigeligt på tv-skærmen, fordi de mange informationer betyder, at det er marginalerne, der er afgørende for et løb."
Fokus slår teknologi
"Wrrroooommmm KLIK wwwwroooomm KLIK!"
Med stemmen demonstrerer han den perfekte lyd og gearskifte, der illustrerer, at banen og bilen er i total balance, og man kan høre problemerne opstå, da Tom Kristensen efterfølgende efterligner lyden af dårlig balance mellem bil og asfalt.
En hørbar forskel mellem vej, motor, dæk, vejr og teknologi.
Er der en teknologisk balance, der kan overskrides, så det ikke længere er sjovt at køre race?
"Det er der måske nok, men den ligger så langt ude i fremtiden, at jeg ikke længere er med. Der er dog noget om snakken, for motorsport kunne på baggrund af de mange data være meget længere fremme, end den er i dag. Men der er regler, der holder teknologien i snor."
Teknologien er altså forsynet med en organisatorisk bremsepedal i en sport, hvor det hele tiden handler om at finde og vinde en lille smule mere tid.
Kan du opnå en tilstand af lykke, når du kører?
"Det er en cocktail af de rigtige ting. Men det er fokus, der er kodeordet. Hvis du blander for mange andre elementer ind, så mister du fokus. Men når du omgang efter omgang oplever fremgang, så kører det, og det er måske en form for lykke. Omvendt så skal der ledes efter fokus, når det går langsommere, og det kræver mental styrke."
Hvilke værktøjer bruger du til at genvinde fokus?
"Det er det simple: Tro på dig selv."
Født som racerkører
Troen på egne evner skal dyrkes og oparbejdes gennem livet, og det er måske ikke helt tilfældigt, at Tom Kristensen har sin fokus rettet mod motorsporten.
Han har været arveligt disponeret for motorsport efter sin far, og det er næppe et tilfælde, at han er hjemmefødt på familiens Shell-tankstation.
Det kan man vist med rette kalde at have benzin i blodet.
Jobbet som racerkører er en fysisk - og motorisk - bedrift af folk med den rigtige psyke, men man kommer ingen steder uden også at have et akademisk talent.
Ikke mindst efter computerens indtræden i sporten.
Hvordan bruger du bedst datamængderne i dit arbejde?
"Efter hver træningssession har du bunkevis af data, som skal filtreres, optimeres og formidles videre til køreren. Det er en tidsrøver af rang, hvis man ikke har den rigtige organisation. Det er vigtigt, at dit bagland tilpasser sig, og det tror jeg erhvervslivet kan lære noget af. Det handler om at finde frem til det vigtige og få formidlet det ud til de relevante personer. Teknologien skal kobles sammen med det menneskelige element i form af god og konstruktiv formidling. Helt konkret får jeg efter et løb informationer om hastigheder, gear, placering på banen, G-påvirkning, bremsetryk og andre køretekniske detaljer."
Bliver du informeret, og bruger du data i realtid, når du kører Le Mans?
"Kørerteknisk gør vi sjældent. Men det har eksempelvis betydning, hvor slidte dine dæk er. Her kan man godt få en melding om, at man eksempelvis skal køre lidt mere forsigtigt. Disse oplysninger får man via ingeniørerne, der er tilknyttet bilen, og de henter deres oplysninger i it-systemerne. Der bliver dog ikke reguleret på selve bilens systemer, mens man kører, det må man kun, når den er i pit. Programmering foregår altså ikke under løbet. Det skal være på plads, før vi går i gang."
Kender ikke rattet
Teknologien møder køreren i første række via rattet i bilen, der er overdænget med knapper og funktioner.
"Jeg tror det er nemmere at lære at spille klaver end at bruge rattet i en racerbil. Jeg ved, hvor kategorierne findes, og hvor jeg skal hen, men funktionerne ændrer sig hele tiden, så jeg må indrømme, at jeg ikke kender alle funktionerne på bilens rat," fortæller han.
Hvad er der på vej af nye ting på din bil?
"Laserlys på bilerne er et eksempel på ny teknologi, som også er direkte synligt for tilskueren, men tiltag som intelligente bremsesystemer eller justeringer i hybrid-teknologien, der kan øge effekten, er andre konkrete eksempler."
Har du et godt råd til andre?
"Hold dig i god form. Det giver dig energi til at yde dit bedste. Og at yde sit bedste til det man elsker, giver livet kvalitet."
Læs også:
Sådan bliver du indfanget i lufthavnens enorme it-spind