Artikel top billede

Her er alle de kritiske sikkerhedshuller du skal lappe med det samme

To software-giganter er klar med kritiske sikkerhedsopdateringer til flere populære programmer, hvoraf nogle allerede er blevet misbrugt i angreb. Få overblikket over sikkerhedslapperne her.

I går tirsdag udsendte Microsoft sine sikkerhedsopdateringer for maj, og nogenlunde samtidig var Adobe også på banen med sine sikkerhedslapper.

For Microsofts vedkommende drejer det sig om rettelser til Windows og Internet Explorer, hvor sikkerhedshullerne allerede er blevet brugt i angreb, samt til kontorprogrammet Office og Sharepoint.

Sikkerhedspakken fra Redmond består af i alt ni opdateringer, hvoraf tre er kategoriseret som kritiske.

Sikkerhedsselskabet CSIS Security Group fremhæver, at de vigtigste lapper er dem til Internet Explorer version 6 til 11, Sharepoint og Office Web Apps 2013.

"De mest væsentlige af månedens opdateringer hedder henholdsvis MS14-021 (frigivet som out of band den 1. maj), MS14-029 samt MS14-029," lyder det i en informationsmail fra CSIS Security Group.

Du kan se mere information om Microsofts sikkerhedsopdateringer på selskabets hjemmeside.

Tre store huller hos Adobe

Også software-virksomheden Adobe har været ude med det store lappegrej til tre kritiske sikkerhedshuller.

I alt er der lapper til Flash Player, Acrobat, Acrobat Reader, AIR og et hotfix til Illustrator.

CSIS Security Group fremhæver blandt andet sikkerhedsopdateringen til Flash Player og Air som værende yderst vigtig.

"Her er der tale om en yderst kritisk sikkerhedspatch som lapper flere alvorlige huller i dette populære tredjepartssoftware. Mere specifikt: CVE-2014-0510, CVE-2014-0516, CVE-2014-0517, CVE-2014-0518, CVE-2014-0519, CVE-2014-0520. Opdateringen er designet til alle platforme og bør installeres med det samme."

Lapperne til Acrobat og Acrobat Reader bør man ifølge sikkerhedsselskabet holde sig for øje.

"Også her er opdateringen rettet mod flere af selskabets supporterede platforme og lapper en sværm af sårbarheder fordelt på følgende unikke CVE-Ids: CVE-2014-0511, CVE-2014-0512, CVE-2014-0521, CVE-2014-0522, CVE-2014-0523, CVE-2014-0524, CVE-2014-0525, CVE-2014-0526, CVE-2014-0527, CVE-2014-0528, CVE-2014-0529," lyder det fra CSIS Security Group.

Du kan få mere information på Adobes egen oversigt over sikkerhedsopdateringer på software-virksomhedens hjemmeside.

Læs også:
Kun en uge siden seneste rettelse: Microsoft opdager nyt kæmpehul i Internet Explorer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
Sæt professionel døgnvagt på din it-infrastruktur