Artikel top billede

De her apps er den sikre vej til en forårsforelskelse

Vi har fundet fem apps, der kan få dit kærlighedsliv til at blomstre.

"Love don't come easy," sang Diana Ross og The Supremes i klassikeren 'You Can't Hurry Love' fra 1966. 

Og selv om sangen sandsynligvis stadigvæk gemmer på en vis sandhedsværdig, har vi i dag en lang række digitale redskaber til rådighed, der kan gøre det lettere at finde kærligheden.

Vi har derfor fundet en række apps, som singler eller ny-forelskede med fordel kan have liggende i kærligheds-mappen på deres telefoner (for sådan en har vi jo alle, ikke sandt?).

Den über-populære score-app - Tinder

Det er sket meget, siden Computerworld for mere end et år siden omtalte score-app'en Tinder første gang. Dengang konstaterede vi, at der indtil videre kun var få danskere på tjenesten, men det har i den grad ændret sig siden.

Dagbladet Politiken kunne for nylig berette, at 150.000 danskere bruger Tinder, hvilket svarer til knap tre procent af befolkningen.

Dermed er app'en et af de mest åbenlyse steder at søge hen i dag, hvis du er på kærligheds-jagt.

App'en fungerer på den måde, at den løbende præsenterer dig for profiler, der befindes sig inden for en geografisk afstand og en aldersgruppe, som du selv har fastsat. Finder du en profil interessant, "liker" du vedkommende ved at swipe til højre på telefonen, og du swiper til venstre, hvis du ikke er interesseret i personen.

Nøglen til Tinders store succes er dog formodentlig, at folk kun finder ud af, at du har "liket" deres profiler, hvis de også har "liket" din. Nå det sker, får I et "match", og herefter giver app'en jer mulighed for at chatte med hinanden. 

Tinder findes til både iOS og Android

Score-app til bøsser: Grindr
Grindr er en score-app for homoseksuelle mænd. Den bruger telefonens gps til at lokalisere mulige dates eller sexpartnere, der befinder sig i nærheden af brugeren.

I dag har Grindr mere end 5 millioner aktive brugere hver måned, så er du en mand, der er på jagt efter en romance med en anden mand, bør der således være gode muligheder på Grindr.

Grindr blev lanceret i 2009. Altså mange år før Tinder, og i en tidligere Computerworld-artikel er Grindrs stifter Joel Smikhaj citeret for at sige:

"Homoerne fatter det bare. Vi er et opfindsomt folk. Vi ser et problem, og så tager vi den teknologi, der er til rådighed og bruger den konstruktivt. Problemet i denne sammenhæng er, at man ikke altid kan se, hvad det er for nogle mennesker, der er i rummet sammen med dig. Det kan man bruge geo-lokation til. Så Grindr er blevet en slags gay-radar. Vi kalder det en gaydar," siger han.

Grindr findes til iOS, Android og Blackberry.

Genialt! Slip ud af den kiksede date med denne app

Slip ud af den uheldige date - Tickle

Tinder eller Grindr skulle gerne hjælpe dig med af finde din date. Men de kan sjældent hjælpe dig under selve daten. 

Her kommer der til gengæld en ny app ind i billedet: Tickle. 

Tickle lover at løse et velkendt problem blandt datere. Nemlig hvordan man lettest slipper ud af en kikset date. 

App'en (der dog endnu ikke er udkommet) lover, at den via telefonens accelerometer vil kunne aktivere et "falsk opkald" på din telefon. Det kræver blot, at du vifter diskret med telefonen eller slår forsigtigt på bagsiden af den.

Det falske opkald giver dig mulighed for at slippe ud af daten med en undskyldning om, at din mor er blevet syg, eller din chef har ringet med en hasteopgave. 

Herunder kan du se, hvordan Tickle virker:

Tickles hjemmeside bliver det oplyst, at app'en indtil videre er i en såkaldt "private beta." Det vides endnu ikke, hvornår app'en bliver frigivet, eller om den kan leve op til alle løfterne.

Men ellers findes der en række lignende apps, der dog er knap så raffinerede. Eksempelvis app'en Bad Date Rescue.

You&Me - den romantiske parforholds-app

Efter at du er flygtet fra de første dårlige dates, kommer du forhåbentlig til at opleve det magiske øjeblik: Det tidspunkt, hvor du finder kærligheden. 

Og ja, det findes der også en app til. Datingfirmaet HowAboutWe har lavet parforholds-app'en You&Me, der er målrettet kæreste-par. Lidt karikeret kan man kalde det for en slags Facebook, hvor du kun kan være venner med din kæreste. 

Her kan I lave en fælles scrapbog, sende beskeder til hinanden, indtale lyd-beskeder og videoer, ligesom I også kan dele jeres yndlingssange med hinanden. 

App'en har desuden en Snapchat-lignende Secret-funktion, der gør det muligt at sende billeder, der automatisk forsvinder igen. 

You&Me findes indtil videre kun til iPhone

Til når det bliver hedt - Cosmo Sex Position Of The Day

Når I er blevet trætte af at sende pusse-nusse-beskeder til hinanden via You&Me, kan det være tiltrængt med lidt ny inspiration til dobbeltsengen. 

Her kan I eksempelvis bruge apps som Cosmo Sex Position Of The Day, der udgives af kvindemagasinet Cosmopolitan. 

Hver dag tilbyder dig en ny og sikkert relativt avanceret kama-sutra-inspireret sex-stilling. Her kan du sandsynligvis hente værdifuld inspiration, uanset om du er i fast forhold eller skal ud på første date.

Cosmopolitans app findes både til Android og til iPhone. 

Læs også:
Ugens app: Sjov og diskret app lader dig finde den store kærlighed

Undgå skilsmisse - brug online-dating  

Er homoseksuel succes-app opskriften på det næste Facebook?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere