Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Afsløring: Tys-tys-kilden har haft fingrene i NemID

Nets har sendt sin redegørelse om tys-tys-kildens adgang til NemID til Digitaliseringsstyrelsen. Her er Nets' vurdering af hændelsesforløbet.

Digitaliseringsstyrelsen har i dag modtaget en redegørelse fra Nets.

I redegørelsen bliver der konkluderet, at der ikke er sket et misbrug af NemID-data af den meget omtalte tys-tys-kilde, der har forsynet Se og Hør med oplysninger om kreditkortinformationer.

I kølvandet på skandalen har Nets nemlig igangsat en undersøgelse med det formål at blotlægge, om vedkommende har haft adgang til det mere følsomme NemID-system, der indeholder personlige oplysninger om danskerne.

Og det har tys-tys-kilden.

Men Nets siger, at vedkommende ikke har hentet data i systemet.

"Redegørelsen viser, at den omtalte medarbejder som del af sin arbejdsfunktion har haft administrativ brugeradgang til NemID-systemet. Medarbejderen har været logget på en enkelt gang i efteråret 2010, men uden at tilgå data i NemID-systemet," kan man læse på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside, hvor styrelsen fortsætter:

"NemID-systemet indeholder kun data til brug for udstedelse og administration af NemID. Følsomme data om den enkelte borgers sundhed eller skat ligger hos den enkelte myndighed, og dermed har NemID-medarbejdere ikke adgang til data af den karakter."

Bedre sikkerhed

Og det er man naturligvis glad for i Digitaliseringsstyrelsen, der har modtaget Nets' analyse.

Du kan læse Nets redegørelse her.

"Jeg er naturligvis tilfreds med, at Nets' redegørelse viser, at der ikke har været læk eller anden misbrug af data," siger direktør Lars Frelle-Petersen.

Han løfter dog også en pegefinger i retning af it-sikkerheden.

"Uanset, at der ikke er sket misbrug af NemID-data, skal vi alle tage ved lære af de brud på sikkerheden, der øjensynligt har været i forhold til kreditkortoplysninger, også selv om det ikke har noget at gøre med NemID," udtaler Lars Frelle-Petersen på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside.  

"Derfor kræver Digitaliseringsstyrelsen nu, at Nets strammer yderligere op på den i forvejen høje sikkerhed, og at de forstærker deres sikkerhedsprocedurer og interne kontroller. Herudover vil vi skærpe kravene til den uafhængige kontrol af sikkerheden i NemID, som vi regelmæssigt får lavet og følger op på," lyder det fra Lars Frelle-Petersen.

Du kan læse Digitaliseringsstyrelsens kommentar her.

Læs også:
Det kan vi lære af Se og Hør-skandalen

Nets og IBM har kendt til data-lækager i lang tid

Her er læren af lækage-skandalen i Nets

It-sikkerhedsprocedurer i Nets har manglet kontrol i årevis




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere