Artikel top billede

Alvorlige fejl opdaget i dansk hospitals-software

En opdateringsfejl af et stort it-system er gået grueligt galt i en af Danmarks største regioner.

Inden for den seneste uge er der fundet flere graverende fejl i EPJ-systemet i Region Midtjylland, hvor der bor 1,3 millioner danskere.

Ved en systemopdatering i weekenden for en uge siden gik systemet først ned mellem fire og fem timer på grund af en kodefejl, hvilket er katastrofalt nok i sig selv.

Systemet blev samtidig rullet ud med en række kendte fejl, mens der efter udrulningen blev fundet endnu flere fejl i systemet.

Det fremgår af Region Midtjyllands hjemmeside.

Livsfarligt antal piller

Helt konkret er der blandt de fundne fejl konstateret en dårlig integration mellem EPJ-systemet og Det Fælles Medicinkort (FMK).

Den manglende integration afstedkommer blandt andet, at når personalet ordinerer medicin i milligram i EPJ-systemet, bliver ordinationen overført til FMK i tabletter.

Dette er ganske normal praksis, og der er derfor lagt en algoritme ind i systemet, der kan håndtere denne overførsel.

Men algoritmen fra EPJ-leverandøren Systematic er i følge en kilde mangelfuld i flere tilfælde, hvilket blev konstateret allerede inden udrulningen af det opdaterede EPJ-system. 

Det betyder ifølge kilden hos regionen, at hvis en patient skal have 80 milligram af en specifik medicin, kan det blive overført til systemet som 80 tabletter af den givne medicin.

Samtidig kan to milligram af et præparat i en pille blive overført som to tabletter.

Regionen afviser den problemstilling over for Computerworld.

Samtidig skriver regionen på hjemmeside, at der som en konsekvens af problemet mellem forskellige måleenheder i de to systemer, bliver det kliniske personale derfor bedt om at ordinere i antal tabletter i FMK-systemet, selvom de er vant til at ordinere i milligram i EPJ-systemet. 

Forceret proces

Af andre fejl kan nævnes manglende sms-påmindelser til patienter, der er ingen receptoversigt, og systemet melder om kritiske fejl eller brager helt ned i visse tilfælde, hvor læger ikke bruger digital signatur. 

På regionens hjemmeside går forklaringen på disse mangler mellem EPJ-systemet og FMK blandt andet på, at regionen er forpligtet til at indføre den opdaterede version af FMK.

Samtidig konstateres det, at denne implementeringesproces har været forceret - eller forhastet på jævnt dansk.

Personalet er informeret 
Region Midtjyllands it-afdeling er i skrivende stund i gang med planlægning af fejlretningen, men der er ingen tidshorisont for, hvornår alle fejl er rettede.

På regionens hjemmeside står der, at sundhedspersonalet er informeret om de kendte fejl herunder den fejlramte algoritme, der ikke overfører præparaternes milligram til antal tabletter korrekt.

Mens fejlretningen pågår, må man jo bare håbe på, at regionens tusindvis af læger og andet plejepersonale kan huske, hvad de må bruge i systemet, og hvad der stadig er fejlbehæftet.

Det er langt fra første gang, at der er seriøse problemer med Region Midtjyllands EPJ-system, hvilket du kan læse mere om her

Computerworld arbejder på at få kommentarer fra parterne i sagen. 

Læs også:

Stort nedbrud igen: Så ofte har dansk sundheds-system været nede på ni måneder

Ramt igen og igen: Så slemt var det store EPJ-nedbrud




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere