Artikel top billede

Der er både fordele og ulemper for it-branchen i den verserende Se & Hør-skandale.

Efter Se & Hør-skandalen: Det kan it-branchen bruge den til

Skandalen om salget af datasæt har ikke kun negative konsekvenser for it-branchen.

Mens støvet stadig hvirvler rundt og langtfra har lagt sig ovenpå skandalen om Se & Hørs køb af datasæt fra betalingsgiganten Nets, tager it-brancheforeningen ITB nu bestik af situationen.

Administrerende direktør fra ITB, Morten Bangsgaard, fortæller til Computerworld, at situationen ændrer sig omend ikke fra time til time, så fra dag til dag.

Alligevel mener han, at skandalen har både positive og negative hovedtræk, som vi alle kan skrive os bag øret.

Først det positive

På den positive front fremhæver Morten Bangsgaard, at historien bør have hevet i flere alarmklokker hos alle danske virksomheder, som har større eller mindre forretningshemmeligheder liggende på serverne.

"De virksomheder, der ikke var opmærksomme på sikkerhed før, har mildest talt fået et wake-up-call nu. For de skal jo forholde sig til deres egen sikkerhed og de risici, som kan ramme dem," siger ITB's administrerende direktør til Computerworld.

Samtidig fremhæver han også, at den danske sikkerhedsbranche kan lukrere på denne slags oplevelser, ligesom blandt andet NSA-overvågningen, afsløret af whistlebloweren Edvard Snowden, har skubbet til behovet for at købe mere sikkerhedssoftware.

"It-sikkerhedsbranchen har i de seneste år oplevet vækst, og der er ingen tvivl om, at denne sag og andre lignende overvågningssager betyder øgede vækstrater for sikkerhedsbranchen," siger Morten Bangsgaard.

Frygter for overregulering

På den negative front hæfter han sig ved, at afsløringen om salget af de fortrolige dataoplysninger i mange tilfælde kan fremkalde en panikfølelse.

Den følelse kan få stor politisk betydning, efter regeringen med Justitsministeriet i spidsen i sidste uge gik ind i sagen for at få vendt hver sten i forløbet.

"Vi er bekymrede for, at sagen vil føre til mere regulering og flere regler, hvilket vi ikke helt kan se behovet for på nuværende tidspunkt. Men vi deltager naturligvis aktivt med at hjælpe regeringen i dens arbejde med at finde en løsning," forklarer Morten Bangsgaard.

Her sammenligner han situationen med den amerikanske og globale reaktion ovenpå terrorangrebet mod World Trade Center den 9. september 2001, hvor der blev iværksat en masse 'bøvlede' initiativer som eksempelvis teleovervågning.

"Sagen viser omvendt også, hvor sårbare man kan være, hvis en medarbejder har onde hensigter, og derfor er det en rigtig god anledning til virksomhedsejere til at gennemgå deres egne sikkerhedsforanstaltninger. Risiko og foranstaltninger følges jo ad," lyder det fra ITB-direktøren.

Læs også:

Nykredit: Sådan beskytter vi kunderne mod tys-tys-kilder

It-sikkerhedsprocedurer i Nets har manglet kontrol i årevis

Det kan vi lære af Se og Hør-skandalen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere