Artikel top billede

Kendt it-firma: Du får fem millioner kroner, hvis du får problemer med vores nye flash-løsning

Las Vegas: Med en helt bestemt teknologi vil EMC sikre fortsat vækst. Og selskabet tror så meget på sit produkt, at det tilbyder én million dollar til den første kunde, der oplever problemer.

Flash er vejen frem. Det blev kommunikeret klart og stærkt under EMC's store konference i Las Vegas i disse dage.

De stigende datamængder - og kravet om, at de er tilgængelige øjeblikkeligt - er blandt andet en konsekvens af den mobile bølge med millioner af apps.

Mobilitybølgen kan sammen med de øvrige megatrends, sociale medier, big data og cloud, ifølge IDC sammenfattes i begrebet "den tredje platform".

Og med konstant ydeevne og lav latency er flash svaret på den udfordring, mener EMC.

"Brugen af apps og data-aggregering skaber nye behov for hurtig adgang til data - og til storage. EMC vil være markedsledende på dette område, og derfor satser vi på flash," siger EMC-chef David Goulden, som er CEO for information infrastructure.

Selskabets CEO, Joe Tucci, gjorde det i sin keynote klart, at EMC kræver vækst:

"Vi skal slå markedet hvert år," sagde Joe Tucci.

Og et af midlerne er altså en benhård satsning på flash som en af de teknologier, man vil satse på.

Garanti: En million dollar
EMC tror så meget på sin flash-teknologi, at selskabet tilbyder en håndfast garanti: Den første kunde, som oplever dårlig ydeevne ved at bruge flash-løsningen XtremIO fra EMC, får udbetalt en præmie på én million dollar.

"Vi tilbyder denne garanti, fordi vi mener, at vi er den eneste flash-udbyder, som kan tilbyde konstant performance," siger David Goulden.

EMC offentliggjorde samtidig, at selskabet overtager DSSD, et startup-firma, som har specialiseret sig i flashteknologi.

EMC er verdens fjerdestørste softwareselskab, målt på omsætning, og på enterprise-området har selskabet i øjeblikket omkring 25 procent af det samlede globale storagemarked.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere